Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti O
THOMS« AMT.
har søgt ned igjennem fjeldet, har oplost kalksten paa sin vei
og frembragt hine underjordiske rum.
Andre huler derimod er fremkomne ved havets erosion, paa
en tid da landet stod lavere, idet havet med sine brændinger
har udarbeidet hulerne efter afløsningsflader i fjeldet.
Bisehulen ved Lavanqsbotn hører til den første slags huler og
staar i kalksten.
Ved bunden af La vangsfjorden er en hule med dagaabning
75 m. over havfladen. Aabningen er smal, saa man maa krybe
ind, men siden tiltager lioiden, saa man kan gaa indover, om
end ofte bøiet. Hulen har en længde af 144 in., høiden varierer
mellem 1.5 ä 1.8 m., og bredden er mellem 1 .s m. og ’i.- m.
I midtpartiet hæver hulen sig til ca. 7.5 m.
Hulen gaar ind i retning mod nordnordost.
Omtrent i hulens midte gaar en sidegang indover fra den
vestre side; dens aabning ligger ca. 1 m. over hulens gulv.
Sidegangen er 176 m. lang, og den har en bredde af 3 m., høiden
er mellem 1.2 111. og l.s 111.
Sidegangen, der først gaar ret frem under en vinkel paa
50 med hovedgangen, gjør saa en svingning og lober 1111 parallel
med hovedgangen.
Bunden i hovedgangen og sidegangen er i regelen belagt
med mægtige masser af kalktuf.
1 sidegangen findes en hel del stalaktitdannelser.
Luften i hulen er overalt frisk og let, uden at der er tegn
til nogen stærkere luftveksling.
I forbindelse med hulerne i kalkfjeld kan nævnes de elve,
som </aar under jorden, der hvor fjeldet bestaar af kalksten.
Dette er tilfældet med Gjæverelven paa Tromsøen og med
Sagelven, der fra Sagelvatn gaar ud i Salangen. Denne sidste
elv har paa to steder løb under jorden i kalkfjeld.
Deslige løb under jorden blir, naar de er korte, naturlige
stenbroer; deslige stenbroer gaar over Dødeselve n, videre over
elven, der gjennemstrømmer dalen mellem Sarrevarre og
Hatta-varro; over Sandelven mellem Malangen og Balsfjorden,
Broder-stadbækken i Maalselvdalen o. fl.
Tæt ved Altevatns vestende har Bardoelveu løb under fjeldet
saaledes, at aabningen i dagen mellem bredderne kun er et langt,
sprang, og dette sprang skal ogsaa have været udført.
En arm af Revelven i Maalselvens herrod lober ud af en
20 m. høi fjeldvæg, uden at der ovenfor paa fjeldet or kilder
til elven.
Arhelleren paa Fuglo hører til den anden klasse af huler,
der vistnok er udarbeidet af havet.
Paa øens sydvestre side er 011 mærkelig hule, Storhellereu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
