Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N2
TKOMSO AMT.
Disse tal viser, at man i Tromsø for eksempel 17de december
vil have saa meget lys inde i husene, at man kan se at arbeide
uden lys i 132 minutter, eller i over to timer, uagtet solen da er
under horizonten.
Det er her forudsat, at det er lyst, klart veir; er det over
skyet og taaget, kan det være temmelig mørkt ogsaa ved
middagstid.
Solens tilbagekomst, eller den förste dag solen sees paany,
feires i Tromsø som en fest, og skolerne giver sine elever fri.
Overhovedet har, hvad der er selvsagt, solens borteværen om
vinteren og den stadige sol eller de lyse nætter om sommeren
den største indflydelse paa folkets levevis.
1 de lyse vakre nætter sidder folk gjerne oppe, eller de færdes
ude til langt over midnat; ved midnatstider er der undertiden
ligesaa belivet paa Tromsø gader som om dagen.
Paa den anden side er det saa, at mørketiden virker tryk
kende paa manges sindsstemning, en hel del klager over søvn
løshed, hvilket særlig gjælder de fra sydligere egne, der er vant
til en rimeligere fordeling af lys og mørke.
Finnerne, heder det, hilser eller hilsede solen, naar den
viste sig i januar maaned, med en hel del kaprioler og lykønsk
ilinger. Man smurte smør paa væggen, hvor solen skinnede, og
hvis da smørret tinede straks af solvarmen, betød det lykke for
aarets kreaturavl.
Leopold von Buch skildrer en sommernat fra Tromsø i 1807
den 4de juli.
Solen, som altid var klar og straalende, gav disse dage en
ubeskrivelig ynde.
Naar den ved midnatstid gaar i nord paa himmelhvælvingen,
faar egnen aftenens ro, som ved sydlige breddegrader; naar den
igjen stiger, er det, som naar alt vaagner om morgenen;
indtrykket er udelt glædeligt; thi den triste, sentimentale følelse,
man har, naar solen gaar under horizonten ned i havet, er borte.
Stiger solen igjen, saa udstraaler den ogsaa straks ny varme
over landet, og neppe aner man, at aftenen er forhaanden,
førend thermometeret viser, at ogsaa midnat er forbi.
Lidt efter lidt begynder nu alt igjen at røre paa sig, taagen
stiger op fra jorden og tegner sig forskjellig i luften og over
fjeldene.
Smaa bølger paa overfladen i sundet viser, hvorledes luften
begynder at drage fra nord; solen stiger høiere, straalerne
virker paa overfladen, og bække risler ud af sneen, som endnu
ligger her overalt.
Nu har ogsaa nordenvinden helt frisknet til, og ikke mere
i rosser, men støt blæser den ned gjennem sundet. Men om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
