Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARSTIDERNE ()(’. VEIRLIGET.
kring kl. 8 om aftenen er igjen alt stille, der er ingen skyer
paa himmelen, ingen nordenvind i sundet, og man føler nu kun
solens milde varmende straaler i natten.
Nordlys. Nordlys iagttages jevnligen i Tromsø amt udenfor
den tid, da nætterne er lyse. De er til sine tider meget pragtfulde.
Aarsagen til nordlysene og deres egentlige natur er ikke
fuldt kjendt, men sandsynligvis er man nu paa vei til at lose
det spørgsmaal, hvad nordlys egentlig er.
Nordlysene synes nemlig efter de senere iagttagelser at
have sin aarsag i visse fra solen udgaaende straaler.
Mængden af solpletter og af magnetisk uveir og af nordlys viser sig
regelmæssig tiltagende og aftagende i en og samme periode paa
11 aar.
Den nyere theori for nordlysene antager, at solen udsender
katodestraaler i verdensrummet, og at disse katodestraaler giver
anledning til nordlys. Det er vist ved forsøg, at katodestraaler
sammensuges og koncentreres mod magnetiske poler, og at de
meget lettere formaar at gjennemtrænge luft under magnetiske
kræfters indflydelse end ellers. De jordmagnetiske poler suger
og koncentrerer de fra solen kommende katodestraaler fra
verdensrummet ind i atmosfæren, hvor de bringer luften til at
fosforescere og til at lyse paa den eiendommelige maade, som vi
kalder nordlys.
Dette er i korthed professor Ivr. Birkelands theori for
nordlysenes dannelse, hvilken theori nærmere skal verificeres ved de
paa fjeldet Haldde i Finmarken byggede ~2 observationshuse.
At solen og dens pletter paa en eller anden maade staar i
forbindelse med nordlys og magnetisk uveir, har man længe
vidst, men hvorledes sammenhængen er, har altid været en
gaade.
Efter nogle mærkelige forandringer i en stor solplet (lste
september 1859) skrev astronomen John Herschel:
Efterhaanden begyndte der at indløbe efterretninger om
stærke nordlys, som blev seet de nærmest paafølgende nætter,
ikke alene paa vore bredder, men i Kom, i Vestindien, i troperne
indtil 18 grader fra ækvator (livor de ellers neppe nogensinde
sees); ja, hvad der er endnu mærkeligere, i Syd-Amerika og i
Australien; i Melbourne havde man natten til 3dje september det
største polarlys, soin havde været seet der. Disse polarlys var
ledsagede af usædvanlig stærke elektromagnetiske forstyrrelser paa
alle kanter af verden. Paa mange steder negtede telegraflinjerne
at gjøre tjeneste; de havde altfor mange af sine egne private
depescher at besørge. I Washington og Filadelfia lik
telegrafisterne adskillige stærke stød. I Boston i Amerika fulgte en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
