Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10-1
TROMSO AMT.
ligt veir, og denne taage er ledsaget af raa, kold luft, der sætter
plantevæksten stærkt tilbage.
Frugtavl er der ikke tale orn i amtet; dog avles jordbær;
ribs blir modne og bringebær, hvilke begge buske vokser vildt,
men stikkelsbær modnes ikke.
Byg blir, som senere omtalt, modent paa mange steder i
amtet, særlig i Senjen sorenskriveri, men nordenfor Tromsø og i
herrederne ud imod havet-, Hilleso og Berg, dyrkes saa godt som
ikke byg.
Inde i fjordene er der mange steder frostlændt.
Havre blir som regel ikke moden.
Hug blir ofte moden sydlig i amtet i Trondenes.
Poteter blir yderst mod havet i nogle aar ikke ganske
modne.
Lcopuhl von Buch, som reiste i en usædvanlig kold sommer
i 1807, skildrer de klimatiske tilstande i et saadant aar.
I Lenviken skriver han den 30te juni: Folket har bragt med
sig fra Lofoten en snigende smitsom sygdom, fremkaldt ved det
slette veir, og den lægger mange mennesker i graven. Hertil
kommer den lange vinter.
Kreaturerne paa de fleste gaarde er omkomne af sult, og
menneskene folger efter af armod og nød.
Sneen har endnu ikke (30te juni 1807) forladt agrene og
engene, og midt paa sommeren skulde man endnu soge efter
foder til kreaturerne i fjøset. I)en meste sne faldt ogsaa i Sen
jens og Tromsø fogderi, uophørlig fra juledagene til i april.
I Gibostad vilde man derfor paastaa, at sneen havde ligget
10 alen, 20 fod høi, i Lenvik dog kun i det høieste 12 fod.
Fra Tromsø heder det 4de juli:
Solen er her to fulde maaneder over horizonten, fra midten
af mai til henimod slutten af juli. Tromsø ligger ogsaa allerede
paa 09° 38’ n. br., paa samme hoide som de ismarker, der drev
Cook og C’lerke tilbage paa deres nordpolsfart, og ligesaa lioit
som Grønlands nordligste kolonier eller indløbet t-il
Baffins-bugten.
Da har dog Tromsø uendelig meget forud i klimatisk
henseende. Det var vistnok i sandhed ikke noget glædeligt syn, da
vi i byens gader, foran husene og i haverne og paa markerne
overalt endnu saa sneflækker, men hvem bedømmer klimatet efter
saa usædvanlige aar. Øen er dog bevokset med træer helt op:
i dalen ved Storstennes staar vakre birketræer, og paa
skraaningerne af de steile og høie fjelde paa fastlandet gaar de op til en
betydelig hoide.
Sneen paa fjeldet over Storstennes var allerede overalt
blevet blød nede i skogene, og den laa hul over utallige bække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
