Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
TROMSØ AMT.
bruget. Det kunde ikke være saa, hvis en 9 maaneders vinter
var andet end en stor sjeldenhed.
Kvænerne i Reisenfjord dyrker ikke alene byg med fordel,
men ogsaa hyppigt saa meget, at de ikke behøver fremmed hjælp.
Maalselven fryser i oktober, og den gaar i regelen først op
i juni og sjelden i mai.
Altevatn gaar op midt i juli.
Den vestre ende lægger sig midt i oktober, men den østre
kan være aaben til henimod jul.
Is paa fjordene. Fjordene i Tromsø amt holder sig som
regel aabne det hele aar, og kun inderst inde i enkelte dybe
fjorde fryser det undertiden.
Kvæfjord er aaben hele aaret; den allerinderste del af dens
forlængelse, Gullesfjord, fryser undertiden.
I Gravfjord fryser det indenfor Grav; Gratangen or aaben.
Lavangen fryser undertiden til Rød.
Den indre del af Salangen, som kaldes Sagfjord, fryser.
I Malangen kan det fryse til Maalsnes. Den indre del af
dens arme, Sørfjorden og Nordfjorden, fryser, den sidste indenfor
Mestervik.
Balsfjorden fryser undertiden til Tennes, aarvist i den aller
inderste del.
Ulfsfjordens forlængelse, Sørfjorden, er aaben.
I Kjosen fryser det til Tytebærvik.
I Lyngsfjordens indre del, Storfjorden, fryser det til Horsnes,
i K a af jorden til Langnes.
Allerinderst i Reisenfjorden fryser det undertiden.
Kvænangfjorden er aaben.
Det hændte i vinteren 1855—1856, at Gisundet hier islagt,
saa at dampbaade maatte gaa helt udenom Senjen, hvilket er en
saa sjelden begivenhed, at den nærmere skal omtales.
Farvandet fros fra Bjurelvneset til Kløven. Fra 19de til
22de december 1855 regnede det næsten uophørlig med blæst af
sydvest; udpaa eftermiddagen den 22de var dot klart og stille
veir, og om aftenen blev det koldt, om natten frost, hvilket havde
til folge, at seilleden eller farvandet fra Bjurelvneset,
Leiknes-fjorden eller lige til Kløven frøs til, med undtagelse af
strømhullet i Leiknessundet, en strækning af V» mil, hvor strømmen
gaar stridest.
Baade, som havde drevet sildefiskeri i Malangen, reiste
tilbage uhindret natten til den 2.’3de indtil om morgenen kl. 6, da
al fart stansedes paa grund af is. Efter dette klokkeslet kom
12 baade, som skulde sydefter, men de maatte stanse ved
Bjurelvneset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
