Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 36
TROMSØ AMT.
tier næsten stille. Ved sydlig og sydøstlig vind af nogen styrke
falder et overordentlig ustadigt veir med heftige faldbyger fra det
mellem Gisund og Rosfjord liggende Kistefjeld.
Fra Finsnes sæ-ttes kursen til den paa østsiden af sundet
liggende odde Leiknes. Odden bør ei holdes nærmere end paa
et par kabellængder.
Fra Leiknes sættes kursen videre mod sundet mellem
Gibostad og Bukskind.
Strømmen i Gisundet er temmelig stærk; stærkest mellem
Gibostad og Bukskind. Den skifter ved Leiknes, saaledes at
floden nordenfor dette sted sætter sydover og omvendt søndenfor.
Fra Gibostad holdes nærmest under fastlandet opimod Sletnes
odden; en lang grund strækker sig fra Sandholmen østlig hen.
Er Lenvikens kirke passeret, bliver indløbet fra havet gjennem
Malangen aabent, og de to øer Edo og Hekkingen, som
begrændset- dette indløb, sees.
Nordenfor Sandholmen henimod Lysbotn er der meget udgrundt
t’ra land med lys sandbund.
Fra Malangen nordefter er rent farvand lige til Tromsø, dog
er der under Kvalø paa nogle steder langgrundt ud fra stranden.
Den egentlige Malangen er seilbar for større fartøier
indtil mundingen af Maalselven. Her er havn ved Spilderø og ved
Fwrø; paa sidste sted ikke meget dybt vand nær fastlandet.
Naar Malangfjord er passeret, gaar man forbi Bentsjord,
hvor der er ankerplads paa ti favne vand, løs lerbiuid, og
imellem litle Ryø og Kvalø igjennem Rystrømmen, et smalt sund,
som kun under gunstig strømsætning kan passeres.
Strømmen skifter her med høi- og lavvande og løber syd
med fjæren, nord med floden. Den er meget stærk og
sætter med 6—7 miles fart. I juni maaned 187fi blev den logget
ved springtid, men farten fandtes da. kun at være vel 3 mil.
Strømmen er imidlertid saa stærk, at der maa frisk killing til
for at seile gjennem sundet med modstrøm.
Paa nordsiden af løbet ligger flere smaa fluer, den vestligste,
Skathella, er især farlig, da den sydgaaende strøm gjerne vil
skjære bort mod den. Udfor de sydlige Mjeldegaarde er det
temmelig slaggrundt.
Vinden har paa dette strøg den egenskab, at den for det
meste løier af midt i det trange sund, og først igjen falder til
norden- eller söndenfor. Söndenfor Bentsjord er der en fjelddal,
Brokskaret, hvorfra der med sydlig vind falder meget heftige
faldbyger.
Gjennem litle Rystrømmen søndenom Ryø er der, især i den
østlige del, trangt, saa fartøier, der stikker over 7—8 fod, ikke
bor gaa der. Man maa selv med smaa fartøier være godt kjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
