Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET, EJORDE <>(’, HAVNE.
125
for at passere dette løb. Strømmen lober her ligesom i
Ry-strommen og skifter i almindelighed Va til 1 time før høi- og
lavvande.
Fra Rystrømmen videre mod nord til Tromsø kjøbstad
passerer man Bals/jordens munding op til byens havn gjennem
Tromsøsund. Under fastlandet langs Bergsgaardene og paa
sydsiden af Tromsøen en ankerbund og stoppested for strøm og
stille.
Fra Tromsø by gaar kursen nordefter til Tmsnes, derfra
vestenom de der liggende grunde og skjær henimod Kvaløen og
ud Kvalsund.
Man kan ogsaa holde klos under Tønsnes med det låve,
aldrig overflodede Tønsnesskjær 0111 bagbord, og videre nordefter
forbi Langsund til Ulfsfjorden.
Omtrent 6 kabellængder sydvestlig af Tønsnesskjæret ligger
en boe paa 1 favn vand.
Imellem Tromsø og Kvalø er et sund kaldet Sandsund, som
aldrig benyttes af fartøier; det er tilstrækkelig dybt, naar man
holder sig midtvaters. I selve sundet ved dets smaleste del
ligger der grunde langs begge kyster, og renden er 8 favne dyb.
Imellem Grindø og Tromsø er der dybest under den sidstes land.
Ved Grindø er kun 4 favne vand.
Fra Langsund eller Grøtsund kan man gaa nordenom eller
søndenom Arno. I første tilfælde kan man igjen passere enten
Fugløsveet eller Fugløsundet ud, hvorpaa man holder østefter til
Loppen.
Nordenom Arno har man at vogte sig for den ’/a mil fra
samme liggende Arnøbo eller Væggebo, der er tør og bryder
bestandig. Vælger man at gaa østenom Arno, da holder man
østefter forbi Lyngstuen, det høie nes paa østsiden af Ulfsfjorden.
Foruden de maadelige ankerpladse ved Nord- og Syd-Lenangen har
Ulfsfjorden næsten intet tilflugtssted for fartøier af nogen
bety-denhed, undtagen en aaben rhed ved Jægervatn paa fjordens
østside og en lignende ved Oldervik paa den vestlige side.
Fra Lyngenfjord har man valget mellem forskjellige veie til
Kvænangfjord.
Fra Ulfsfjorden er den korteste vei igjennem Kaagsund,
imellem Arnø og Kaagen, og derpaa enten østenom Løkø og paa
hvilken side man vil af Skjervøskjæret, det kan passeres klos ved,
eller vestenom Løkø igjennem Løksund. Ved indløbet til
Kaagsund under Haugnes paa Arnøen ligger en kun 1 favn dyb grund,
Haugnesg runden, og en grund, Skagegrunden, ved nordspidsen af Vorter
øen. Forovrigt er farvandet til Kvænangfjord fuldkommen rent.
Længere sydlig kan man gaa enten igjennem Vort frøsund
imellem Vorterø og Ulo, eller mellem denne og det faste land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
