Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET, EJORDE <>(’, HAVNE.
127
op til 8 mil ved springtid, saa man skal have god vind for at
seile imod; almindelig gjør strømmen 5—6 mil.
I Gisund skifter strømmen; fra hoivand t-il fjære sætter den
nordover forbi Gibostad og omvendt.
Omvendt i den sydlige del; der sætter den sydover fra
høi-vand til lavvaud forbi Finsnes og Kjosen.
Havne. De mange havne i amtet er omtalt under
herreds-beskrivelserne.
Nedenfor nævnes de steder i Tromsø amt, hvor havnevæsenet
har foretaget arbeider. (Se side 128).
Det nuværende havnefond, hvorfor disse arbeider er udført,
slammer fra fisketienden.
Havnefondets oprindelse. En tung beskatning paa fiske
riet var den saakaldte fisketiende. Den indførtes allerede i den
første halvdel af det tolvte aarhundrede af kong Sigurd
Jorsale-farer ifølge et løfte, som han skal have aflagt i Jerusalem.
Fiske-tienden indkrævedes med det forholdsvis høie beløb 10 % af
al hjeldhængt fisk, samt undertiden ogsaa af andre fiskevarer.
Allerede i sin første begyndelse flk tienden en kraftig
modhør; i enkelte distrikter blev den aldrig indført.
Al tiende deles oprindelig i fire lige dele, mellem biskopen,
sognepræsten, sognets kirke og bygdens fattige. Den sidste del
kaldes bondelotten og skulde uddeles til de fattige under
tilsyn af sognepræsten og bygdens bedstemænd. Fisketienden yde
des af al tørret fisk og skulde «svares under hj elden», altsaa
før den tørrede fisk førtes bort fra rorværet. Denne
delings-maade varede i tre hundrede aar, indtil et bispemøde i Oslo 20de
december 1436 med erkebiskop Aslak Bolt som formand vedtog
en bestemmelse om, at erkebispen og hver biskop i provinsen
skal holde efter kirkernes evne en, to eller flere indfødte dertil
skikkede klerker ved de privilegerede studier (universiteter); til
understøttelse heri skulde de tage halvdelen af den fjerdedel af
tienden, der kaldes bondelodden, og som ellers ifølge
kristenrettens bud tilfalder de fattige.
80 aar senere anvendtes bondelodden, ialfald i Oslo og
Hamars stifter, til andre formaal end oprindelig bestemt, bl. a.
til domkirkens vedligeholdelse, fattige skolebørns ophold, men kun
lidet til bygdens fattige.
Ved reformationens indførelse blev tienden ifølge Kristian den
tredjes reces af 30te oktober 1536 delt i tre dele, saaledes at
kongen nu skulde oppebære den del, der tidligere havde tilfaldt
bisko-perne. Recessen mødte i Norge alvorlig modstand fra
befolkningen, som fremdeles gjorde fordring paa den gamle bondelod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
