Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
l’ltOMSO AMT.
igjennem Rotsund, og derpaa videre til Kvænangfjord igjennem
Maursund mellem Kaagen og det faste land. Denne passage er
fuldkommen ren overalt, med undtagelse af ved indløbet til
Rot-sundet, hvor der er grundt ud fra begge land. Idet man
kommer Maursundet ud, kan man enten gaa østenom Store Hakstein
eller mellem denne og Litte Hakstein, fra hvilken der stikker en
grund ud til henimod midten af lobet.
Flod, fjære Og strølll. Forskjel paa hod og fjære i Karlso
er 2.7 til 4.5 meter (8.5 til 14.5 fod).
Udenfor skjærgaarden sætter strømmen med floden nordlig
og østlig langs landet og ind mod dette, mere og mere eftersom
man kommer nærmere under, og med fjæren den modsatte vei.
Da tidvandets retning under kysten meget afhænger af dennes
retning, kan ei opstilles nogen almindelig regel. I alle
fjordmundinger sætter strømmen ind med floden og ud med fjæren.
Inde i skjærgaarden øver kystens konfiguration end større
indflydelse, og for farvandet her kan endnu mindre angives regler
for strømmens sætning. Vedvarende kuling fra samme kant
bevirker ikke sjelden, at strømmen i Fugløsveet, Fugløsund, Sørøsund
og Lyngenfjord i flere dage gaar med vinden.
I Langsund, hvor strømmen gaar langt stærkere end i Grøt
sund, vender den først en time efter høieste vand og sætter da
sydefter med faldende vand. I Karlsøsund løber den vest med
faldende og øst med voksende vand. I Kaagsund, Loks/ind og
Maur-sund skifter strømmen saaledes, at den fra halv flod sætter
nordover og fra halv fjære sydover. I Stjernsund sætter strømmen
ost med floden og vest med fjære, hvilket ogsaa almindeligvis er
tilfældet i Sørøsund.
I Kvalsund vender strøminen med høieste og laveste vand,
saaledes at den løber ud med faldende og ind med stigende
vand, og sætter sin strømmasse mest mod Tromsøsundet. I
springtid har strømmen 5 mils fart. I Grøtsund er kun en
ubetydelig strøm.
Om vaaren løber strømmen meget stærk ud Malangen og
skifter ikke regelmæssig med flod og fjære. Hele sommeren til
udover høsten lober den fremdeles stærkere ud end ind, hvorimod
den i vintermaanederne løber mere stadig ind. De største
lavvande indtræffer om vaaren ved paasketider og de største hoivande
om vinteren og sent paa høsten. Ved springtid er da vandets
stigning 3 meter. Nær under land paa begge sider skifter
strømmen med fjære og flod.
I Rystroinmen skifter strømmen ved høivand og lavvand,
saaledes at den sætter vestover fra høivand til lavvand; den gjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
