Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
YASDRAG.
141
m.:i pr. sekund, hvilken svære flommasse kommer af
nedslagsdistriktets beliggenhed og klima, idet sneen paa de høie tinder
bliver længe liggende og ved den hurtig indtrædende
sommertemperatur pludselig føres med i vasrlraget, hvorhos selve
hoved-vasdraget mangler regulerende sjoer.
Vandstandsvariationerne i vasdraget er omtrent 5 meter fra
lavt sommervand til almindelig flom. Der er ikke nogen isgang
af nogen betydning.
Baade Maalselvens og Bardoelvens dalfører er aabne og brede,
og deres bund har været bedækket med skog, men der er nu
ryddet betydelige strækninger. Bredderne er ikke meget høie,
og elven serpentinerer i regelen stærkt. Paa enkelte steder er der
elvebrud, hvilke dog ikke har nogen stærk fremgang eller nogen
større udstrækning. Det største er paa neset mellem Bardo og
Maalselven umiddelbart før elvenes sammenløb; her fortsættes
udvaskninger stadig, og tangen mellem begge elve er nu
indskrænket til en bredde af 250 meter. I 187t> gik et betydeligt
lerfald ved Lerfaidsbækken. Det er vel muligt, at dette nes i tidens
løb bliver gjennembrudt, og at elvene kommer til at gaa
sammen noget tidligere end nu, men der kan neppe blive tale om
ved nogen dækning at forhindre dette; thi bredderne paa dette
nes er usædvanlig høie (ca. 20 meter), og derfor er bruddene
voldsomme og kostbare at dække. Jordsmonet bestaar af ler,
der opblødes baade af overvand og tæleløsning, og de truede
strækninger har temmelig ringe værdi.
Andre større lerfald i Maalselven er Rapet ved
Brand-skognes, hvor der i 1873 gik ud temmelig betydelige masser, og
der er et større ældre brud paa elvens venstre bred ligeoverfor
skydsstationen Moen.
Vasdraget og dets bielve er farbare paa temmelig store
strækninger, om end færdselen i de øvre dele ikke er betydelig.
Fra mundingen og lige op under fossene befares vasdraget af
baade og af jagter (komser) af indtil 10 kommercelæsters
drægtighed; de fører væsentlig ved udover og opover de varer,
distriktet tiltrænger. Færdselen besørgedes af 40 saadanne fartøier.
Vasdraget og dets bielve er farbart paa følgende strækninger:
Fra mundingen og opover under Malangs- og
Bardofos for baade og jagter.....ca. 40 km.
Malangselven fra Malangsfos til Divimoen for
baade.............»45
Litle Rostavatn for baade.......» 8
Divielven for baade ......» 23 »
Fjeldfrøskelv...........» 8
Bardoelven fra Bardofos til Strømsmoen for baade 45
Over Alte- og Leinavatn.......»51
Tilsammen 220 km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
