Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
l’ltOMSO AMT.
Flødning foregaar i Maalselven og i cle fleste bielve, men
i Bardoelven flødes kun høist ubetydeligt tommer; furuskogen
her er af ringe udstrækning og for (let meste i statens besiddelse.
1 Maalselven flødedes tidligere gjennemsnitlig 1 000 tylvter
tommer aarlig, hvoraf omtrent halvparten for statens regning.
Flødningen i selve elven foregaar temmelig let og uhindret, men
Malangsfos ødelægger aarlig meget tømmer.
Af bielvene er følgende fiødningselve:
Rostaelv. Tommermængden heri er ubetydelig og blot fra
statens skoge. Flødningen frembyder ingen vanskeligheder.
I Divielven flødes ca. 200 tylvter, alt fra statens skoge.
Flødningen gaar meget godt undtagen i fossene, hvor der kan sætte
sig betydelige vaser.
Tamokelv. Flødningen gaar her godt undtagen i
Tamok-fos, hvor der let binder sig store vaser paa stupet af øverste fald.
Dette er nemlig delt i 2 dele ved en i midten liggende stenblok,
hvorpaa tømmeret binder sig.
Fjeldfrøskelv. Herfra flødes ikke ubetydeligt, specielt fra store
skoge omkring vasdraget. Ovenfor fossen, hvorved der ligger et
sagbrug, gaar flødningen godt, i fossen derimod binder sig vaser,
der fjernes med stort arbeide. Paa den nedenfor liggende stille
del af vasdraget er flødningen besværlig paa grund af den ringe
strøm i elven.
I Kirkeselven gaar flødningen let og godt.
I Takelven er flødningen vanskelig, tommermængden
ubetydelig (40—50 tylvter) fra statens skoge.
I vasdraget findes ingen fællesflødning, tarif eller Jignende.
Fiskeri drives i hovedvasdraget og i næsten alle bielve.
Laks fiskes i mundingen og op under fossene, der hindrer laksens
videre fremgang. Fiskeriet er i de senere aar aftaget, hvorfor
skylden dels tillægges det overhaandtagende fiskeri, men dels
ogsaa, at det i lN7<i i Bardoelven udgaaede lerfald skal have
ødelagt fiskens gydegrunde. For at ophjælpe laksestanden er
projekteret en laksetrappe gjennem Malangsfossen, hvorved laksen skulde
gives adgang til det ovenfor liggende betydelige vasdrag, der siges
at frembyde gunstige betingelser for laksestandens udvikling. Ørret
og harr er der overalt i hele vasdraget; især i bielvene er
fiskemængden ikke ubetydelig. 1 Litle Rostavatn er en meget stor
ørret-sort., der imidlertid forekommer sparsomt. Paa flere steder i
vasdraget er der mindre udklækningsapparater, hvoraf især kan
mærkes et udklækningsapparat ved Litle Rostavatn for roie
vrør), hvilket skal have vist ioinefaldende resultater.
1 vasdraget er, naar undtages en mindre stranddækning til
beskyttelse af veien umiddelbart ovenfor Skjeggesnes, ingen
vandbygningsarbeider udførte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
