Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
TROMSØ AMT.
satte jordeiendomme tilhørte dels kronen o: staten, dels kirker
og geistlige, dels adelsmænd, som boede udenfor distriktet.
Det store antal gaarde, som i ovennævnte tidsrum eiedes af
kronen og geistligheden, havde i den katholske tid tilhørt dels
erkebispen i Trondhjem, dels Bakke kloster, dels Trondenes kirke.
Paa forskjellige maader havde det katholske præsteskab samlet
jordegods til kirken, og mange selveiere gik i hint tidsrum fra
sin gaard for en eller anden forsyndelse mod kristenretten.
Flere gaarde kom paa denne maade til kirken. Saaledes maatte
i den förste halvdel af det 15de aarhundrede eieren af gaarden
Voktor i Kvæfjord give halvdelen af sin odelsjord til kirkens
primas, den «wyrdeligh herre oc andeligh fadher herre
Erchibi-scop Aslak (Bolt) for synder imod det sjette bud. Noget
tidligere maatte eieren af Sandø eller Melvikøen i det nuværende
Tromsøsundets præstegjeld give slip paa hele oen til fordel for
kirken, fordi han havde slaaet en frugtsommelig kone saaledes,
at hun nedkom med dødfødte tvillinger. Undertiden viste
kvinder sig gavmilde mod kirkens øverste tilsynsmænd, saaledes som
en fru Elsebe, som «med samtykke af sine sønner, Narve og
Mattes , skjænkede tredjedelen af Sandvær i Tromsøsundets
herred til erkebiskop Aslak Bolt, medens Ragnhild i Dale i
Kvæfjord gav en del af Vestvand som sjælebod for sin søn.
Undertiden var det en bonde, som ikke havde betalt tiende og til
gjengjæld for sin forsømmelse mistede sin gaard. Forseelser mod
den verdslige lov medførte ligeledes i enkelte tilfælde tab af
odelsjorden. Paa denne maade aftog selveiernes antal, medens
kirkens og kongens eiendomme øgedes. Ved reformationens
indforelse mistede kirken en stor del af sine jordejendomme, og
leilændingen, som for havde havt kirken til •«landdrot», fik nu
kongen istedet, hvorved slet intet var vundet. Det jordegods,
hvoraf indtægterne vedblev at tilfalde kirker og geistlige, det
saakaldte beneficerede gods, er lidt efter lidt gaaet over til
privatejendomme, hvilket ogsaa er tilfældet med statens gods.
I det sekstende aarhundrede horte henved to femteparter af
al jord i amtets sydlige del, Senjens distrikt, til kirken i
Trondenes med dens talrige annekskirker, og indtægterne af jorden
tilfaldt biskopen i Trondhjem, der var sognepræst til Trondenes,
hvilket embede han lod andre styre. I amtets nordre del eiede
kronen omtrent halvdelen af al matrikuleret jord, det øvrige var
dels beneficeret til kirker og præster, dels tilhørte det andre, uden
dog at danne noget større kompleks. Kronens part blev af
Fredrik den tredje solgt i 1666 til Joachim Irgens til Vestervik
i Jylland. Denne mand havde forst været. kammertjener hos
Kristian den fjerde ; senere blev han kammerjunker og fik
adelskab i 1674, lire aar før sin dod. Hans enke, den rige hollandske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
