Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
14!»
dame, Cornelia Bikkers, solgte da jordegodset til lagmand Gjert
Lange i Skien, fra hvem det i 1707 blev overdraget til den
hollandske baron de Petersen. Fra dennes arvinger solgtes det i
1752 og 1764 til proprietær Johan Hvid paa Vivelstad paa
Helgeland. Fra ham solgtes det snart efter til Johan Hyssing,
og ved dennes død kom det 1771 til fogden i Salten, kammerraad
Ahlert Hyssing, der det følgende aar solgte det til Andreas Bost.
Ved forskjellige salg, transaktioner og delinger var det omkring
1780 delt i tre parter, den sydligste eies af Hans Maursund, den
mellemste af Georg Wasmnth og den nordligste af Johan
Hyssing, ovennævnte Ahlert Hyssings Søn. Den førstnævnte del,
Maursundgodset, eies nu af nysnævnte Hans Maursunds
sønnesøns arvinger og udgjorde i 1880 124 skylddaler, fordelt paa 223
brug. Hovedgaarden var i lang tid Bentsjorden i Tromsøsundet.
Den mellemste del, Lyngengodset, er for det meste splittet ad efter
at have havt forskjellige eiere. I 1880 var der endnu tilbage ca.
40 skylddaler, fordelt paa 150 brug. En af eierne, B Hagen,
boede paa Kårnes i Lyngen. Den nordligste del blev for længere
tid siden kjøbt af et interessentskab, og af det var der i 1880
kun 20 sk3iddaler, fordelt paa 60 brug tilbage. Den sidste
eneeier, fru Ovidia Lyng, boede paa Havnnes i Skjervø.
De større jordegodskomplekser forsvinder mere og mere, og
selveiernes antal forfleres. Medens der i 1773 ingen selveiere
var i den del af amtet, som ligger nordenfor Malangen, men kun
leilændinger i et antal af 675 i hele distriktet, medens amtets
søndre halvdel samtidig havde 904 leilændinger og kun 75
selveiere, var der omkring et hundredaar senere i 1880 i hele amtet
ialt 5198 skyldsatte jordeiendomme, og af disse var kun 652
lei-lændingsbrug, et antal, der senere er endda yderligere reduceret.
Af amtets samlede matrikelskyld hørte i 1773 186 vog til kronen,
237Vä vog var beneficeret, 267 proprietærgods, og kun 56 vog
selveiergods. At antallet af matrikulerede jordeiendomme har
tiltaget saa stærkt i det nuværende tidsrum, hidrører for en del
fra den udstykning af gaardene, som i den senere tid har fundet
sted, idet mange gaarde, som for havde kun en opsidder, nu har
4—5 og derover. Men den væsentligste aarsag til forøgelsen af
jordbrugenes antal kommer især af, at store strækninger i amtets
indre dele er i indeværende aarhundrede koloniserede. Maalselven
og Bardodalen med ca. 450 jordbrug laa for et aarhundrede siden
næsten øde, ligeledes strækningen mellem Maalselven og
Bals-fjorden, større strækninger af Salangsdalen samt hele Nordreisens
dalføre. Selveiernes antal er i mærkelig grad øget, og det er
sandsynligt, at leilændiugsvæsenet vil om føie tid værfe en < saga blot .
I vor tid synes de fleste gaardbrugere, at det er fordelagtigere at
eie end at leie den jord, de bruger; ældre tider opfattede t’or-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
