- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
158

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 36

TROMSØ AMT.

Den tidligste skura,ann, som er noteret, er fra 10de til 20de
august i 1819 og den sidste fra 18de til 27de september og fra
14de til 28de september.

Den korteste tid fra saatid til skuraannen angives saaledes
i 1819:

saatid 27de mai til 4de juni,
skuraannen 10de august til 20de august,
dette giver 72 dage fra saatid til host.

Ellers faar vi som tid for kornets modning:

5 aar 80— 90 dage,

13 - 90—100

24 - 100—110

10 - 110—120

Middeltallet for alle de 53 aar, for hvilke optegnelser fra
Kvæfjord foreligger, blir 101.3 dage.

Naar foraaret kommer saa tidligt, at der kan saaes inden
14 dage før St. Hansdag, hostes der ved nogenlunde taaleligt
sommerveir modent korn i Tranø, skriver Norman i 1817. Stundom
kommer sæden ikke i jorden forend henved St. Hansdag; men
da maa sommeren være særdeles smuk, naar kornet skal blive
modent. Man udsættes ikke saa meget for nattefrost, undtagen
paa de gaarde, som ligger ved en større elv eller ved et vand.
Man frister oftere den tunge skjæbne, at kornet formedelst kohl
og taaget luft ikke bliver modent.

For gammel Korsmisse (15de mai) saaes her aldrig.

Ved Olufsdag (29de juli) begynder slaataannen, og henimod
Egidii dag (1ste september) kornhøstningen.

I tidligere aar saaedes lidt rug, men ellers ingen anden
kornsort end byg, hvilket blir i nogenlunde frugtbare aar meget godt.
I almindelighed høstes der af byg vel ikke over 5 fold, da her
saaes meget tykt, men i frugtbare aar, som 1814, er 7 å 8, ja
flere fold ikke sjeldne. Rugen blir ofte langt foldrigere.

I gode aar avlede i Tranø adskillige for største delen det
byg, de behøvede.

Man regnede i 1817 til forsyning med kornvarer for 1 aar
overhovedet 21/i tønde for hvert menneske.

Dyrkning af korn i et herred som Lyngen op mod ca. 70
er en plantegeografisk mærkværdighed.

Leopold von Buch skriver i 1807:
Lyngen er et velsignet kornland, siger man i Tromsø.

Visselig kun forholdsvis.

Men hvem i syden havde vel ventet at hore den kornaiv
rost, som man driver paa næsten 70c høide?»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free