- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
159

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

14!»

Agerbruget, naar dervecl forstaaes kornavlen, er, som tallene
viser, ikke særdeles betydeligt; dette kommer ikke deraf, at jorden
skulde være mindre frugtbar i Tromsø amt, men sommeren er
kort og klimatet barskt og ustadigt. Man kan, som nævnt, faa
baade «grøiiaar» og «frostaar». Ude ved havet er det særlig
den utilstrækkelige sommervarme, som hindrer kornets modning,
medens det inde i fjordene og dalene, hvor sommervarmen vistnok
kunde modne kornet, hænder, at frosten standser det i væksten.

Amtet faar nu for en ikke ringe del sin kornforsyning ved
russehandelen, og resten indføres søndenfra. Indførselen var i
ældre tid efter Petter Dasa væsentlig rugmel, og han angiver
aarsagen hertil:

I Senjen man nogensteds pløier og saar,
I)og vil dem Afvæksten ei lykkes hvert Aar,

Thi Kulden der meget regjærer.
De fleste forsyner sin’ Huser med Mel,
Som hentes fra Bergen en temmelig Del,

Saa meget som Jægterne hærer;
Det Mel fra Kjøbstæden er malet af Uug,
Som sættes og bruges paa alle Mands Dug,

Men Kornemel ingen Mand kjøber.
Nu maatte man spörge, hvad er det for Vis?
Hvi kjøbes ei det, som er lettest af Pris

Og mindst for den Fattig’ opløber?
Man ved, hos Kjøbmænder er gangbare Lob,
At Rug er langt dyrer end Kornet i Kjøb;

Den fattige Fisker vel kunde
Et bygbaget Brod underlægge sin Tand
Og heller betænke sin gjældbunden Stand

End leve med lækkere Munde.
Her svares: saavidt jeg er Landet bekandt,
Vor Nordlands Almue med Fladbrød er vant,

Som hages i tyndeste Kager;
Vil man i Madkisten det have nedlagt,
Da skikker sig bedst det, som tyndest er bagt,

Naar man det i Skrukker optager.
De Kager af Rugmel gemenlig er sei’.
Men Bygget liar saadan en Danlighed ei,

Det vil ei tilsammen vel holde;
Den seigeste Kage bekvemmeligst er
Til Molje, som bruges i Vær og i Skjær

Om Vinter i Frosten hin kolde;
Var Fladbrød af Byg, det istykker da gik,
Thi faar man at bruge den Vis og den Skik,

Som Landet beleilig kan taale.
De rigere Lande har tykkere Brod,
Men Nordland maa nøies med Skjør og med Grød,

Og selv med sin’ Favne sig maale:
Her æder vi Leiver istedenfor Stump,
Durksigtig er Brødet, men Maven er plump,

Han kræver hver Maaltid en Skrukke;
Den stoppes i Molje med Lever og Tran,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free