Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 36
TROMSØ AMT.
10 ar.
Overført 14 234
Havre til grønfoder..................936
Vikker.............
Poteter..........................10 351
Turnips..........................110
Kaalrabi..........................21
Gulerødder........................3
Ubenævnte rodfrugter..................60
Tilsammen areal tilsaaet i 1890 \ .;–]-
med korn og poteter m. m. J
Areal tilsaaet i 1890 med græsfrø 93
Værtlien af 1 maal jord er af herredsstyrelserne angivet
meget forskjellig, fra 100 kr. i Trondenes og Kvæfjord til 10 kr. i
Skjervø og Helgo. Middeltallet af de af herredsstyrelserne
angivne priser paa 1 maal jord og omkostningerne ved (oprydning)
dyrkningen af 1 maal er efter opgaver af herredsstyrelserne :
Prisen paa 1 maal jord........ 34.70 kr.
Omkostninger ved rydning af 1 maal jord . 38.70
Men de tal, af hvilke disse er gjennemsnit, varierer
overmaade stærkt, som berørt; rydningen af 1 maal fra 60 til 15 kr.
Særlig i de nordlige herreder er prisen paa 1 maal jord lav,
15 til 10 kr.
Om Tromsø anfører Aschehoug: Strøm siger 1 762 i sin
beskrivelse over Søndmør, at kornavl først indførtes i Tromsø
30 aar tidligere af præsten Henning Junghans. Af Trondhjems
reformats erfares, at der i 1588 ikke fandt udsæd sted paa
Tromsø, men vel paa Trondenes præstegaard, og at præsten
paa sidstnævnte sted havde en korntiende i det mindste af 21,
og i det høieste af 60 tønder.
Jordbrug og fædrift er, som senere skal paavises, af næsten
ligesaa stor vigtighed for amtet som fiskeri. Erfaring viser
ogsaa, at et uaar rammer meget føleligere end uheldige fiskerier.
Det er vistnok saa, at det væsentlig er fiskerierne, som skaffer
kontante penge, men jorden leverer det væsentligste bidrag til
folkets underhold, trods det at det vel tor siges, at der har været
lange tiders vanstel med jordbruget.
Nyttiggjørelsen af den ved brugene faldende gjødsel staar
meget tilbage.
Det er ikke saa ret længe siden, at gjødselen paa sine steder
slet ikke benyttedes, og endnu kan man af og til se gjødselen
ligge ubenyttet i hauger; eksempler har man paa, at fjøser
byggedes slig, at gjødselen bekvemt kunde gaa i bækken, og ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
