- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
171

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG. 187

14!»

paa, at man har flyttet udhusene for at undgaa at føre
gjødseldyngen bort, naar den blev stor.

Den eneste maade, hvorpaa man tidligere søgte at forbedre
sin eng, var ved den saakaldte grindgaaen: Naar kreaturerne
blev drevet hjem fra udhavnen, fortes de ind i indhegninger,
dannede af bevægelige grinde, der ved støre holdtes opreiste og
sammenføiede. Naar en ager var udmagret, eller en eng
mosbunden, anvendtes disse grinde. Kreaturerne laa indenfor grinden
en eller flere nætter, hvorved mosen optraadtes og ageren gjødedes,
og grinden flyttedes da til et andet sted. Hos nogle skede denne
flytning efter en fast regel, fra den ene ende af marken til den
anden; men hos mange gik det paa slump, og grindene sattes
paa de mindst vaade steder, for at kreaturerne kunde ligge
nogenlunde tørt. Ageren oppløiedes efter denne grindgaaen, og engen
gav et par aar bedre græs.

Kunstige, hensigtsmæssige enge samt overgjødsling af engene
med engvanding, hvor dertil maatte være anledning, forudsætter,
at gjødselen samles, behandles, bevares og anvendes paa rette
maade, hvad der kunde ske, hvis man sørgede for stadig at have
tilstrækkelig adgang til tør strøelse, helst af myr-, torv- eller
muldjord, som i løbet af vinteren daglig maa blandes med den
faldne gjødsel, forend urinen faar tid til at rinde bort. Gjødselen
maatte opbevares hensigtsmæssigt.

Kunstig engdyrkning finder ikke sted i nævneværdig
udstrækning, og der lægges i almindelighed for lidet arbeide paa
intimarkens forbedring; man gjødsler den naturlige eng.

Den store rigdom paa græs i fjeld og skog bevirker en
udstrakt anvendelse af udslaatter. Her fordres uforholdsmæssig
meget arbeide ved indhøstningen; de giver oftest et daarligt
foder, og slaatterne foranlediger stadige konflikter med finnerne.

Jordens dyrkning giver nu enkelte steder indtryk af at
foretages med adskillig omtanke — især synes høstpløiningen
mangesteds at være udført med megen omhu. Mangesteds ligger dog
god jord saa vandsyg, at engen overgroes af mose efter kun
faa aars forløb.

Det er almindeligt, at man skifter potetagre; det er ogsaa
almindeligt at pløie op engene, tage 1 aar (eller høiden 2)
modnet byg (eller grønfoder) for derpaa atter at lade ageren
græs-binde sig og ligge til eng endel (f. eks. 5—8) aar. Saaning af
græsfrø er lidet anvendt, idet det heder, at forsøgene oftest
mislykkedes.

Anlæg af kunstig eng fordrer valg af de rigtige planter og deres
varieteter. Erfaring synes at vise, at det ikke gaar an at saa
kløver, ti mot hei eller andet frø, avlet i Holland, Tyskland eller
Amerika. Frøet maa hentes fra de nordligste avissteder. Forsøg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free