- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
173

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

173

for tyk udsæd, hvoraf de to tredieparter og paa mange steder
det halve fuldkommen kunde have været tilstrækkeligt, saa det
med føie tor siges, at med sæden ødsles der, medens jorden
spares. Dette gjælder baade korn- og potetessæden. Faa eller
ingen havde fladeindholdet af sit agerareal opmaalt.
Udsæds-mængden bestemmes som oftest efter øiemaal og skjøn, hvorhos
saaningen i almindelighed er overladt til kvindfolkene, og det
hed ikke at spare paa sæden, og følgen er den altfor tykke
udsæd, idet man ikke indser det ikke ubetydelige aarlige tab, som
de derved paaforte sig. At enkelte af jordbrugerne afviger fra
det ovenfor anførte, maa imidlertid bemærkes. Engjorden er som
oftest vandsyg og sur, og faa eller ingen er de forbedringer,
som bliver den tildel.»

Selv i disse korntrængende distrikter finder
brændevinsbrænding sted, skjønt ikke i det store, skriver Kraft i 1835.

Her var i aaret 1833 i Tromsens distrikt fem og i Senjens
distrikt to brændevinskjedler, dog ingen af disse af mere end 60
potters indhold.

I korntrange aar liar man lært at anvende adskillige
surrogater til brødføde, hvortil fornemmelig hører syregræs og heimul,
der give god og sund føde, og hvoraf det förste benyttes til grød,
og det sidste i fladbrød.

Her er i 8 af fogderiets præstegjelde sædekornsmagaziner,
tilsammen 9, hvoraf et (det første) ved kongelig approberet plan
af 20de mai 1810 blev oprettet for Tranø præstegjeld.

Leopold ron Buch skriver i sin dagbog — Kastnes i Dyro i 1807 :
Fiskeri og agerbrug kan slet ikke forenes. Veiret var smukt,
og sneen var smeltet paa ageren, men folkene, som skulde
arbeide paa den, var der ikke.

Netop i den tid, da agerbruget fordrer alle hænder, kalder
kveiten og seifiske dem ud paa havet - og kysterne er øde som
i februar.

Kveite og lange (gadus molva) samler igjen flere tusinde
mennesker i nærheden af den lille ø Hovden ved Langø, vestlig
for Hinnøen. Og seien (gadus virens) forer fiskeren sine to tre
eller flere mile ud i det aabne hav.

Hvad der skal gjøres paa land, blir altsaa overladt kun til
dem, der hverken har mod eller kræfter til at forsøge sin lykke
paa havet.

Men naturen har ikke fordomt dette land til evig at ligge
ubeboet, som Spitzbergens og Grønlands mosemarker. Hvor birk
og asp vokser saa friskt og vakkert, der er vel ikke menneskets
flid helt spildt. Man meddelte os ogsaa, at kornet her i
almindelighed blev modent, og at det ikke fryser bort, men det giver
kun 4 fold i det hoieste ; det maa dog sikkert være meget lier i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free