Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 36
lill) TROMSØ AMT.
meel dyrkning af engsvingel er tilraadet. Lykkes denne græsart,
vil man visselig i de fleste aar selv kunne avle tilstrækkeligt fro
for eget behov, da planten modnes tidlig.
Kreaturavl og smørtilvirkning i Maalselven og Bardo
kræver baade meget og godt foder.
Ved at afgrøfte den vandsyge jord, og at indskrænke
dyrkningen af modnende byg og i dets sted dyrke grønfoder, maaske
bedst en blanding af havre, byg og graaerter eller maaske
vikker, (den bekjendte frodige varietet Romsdalshavre ), antages
adskilligt’ at kunne opnaaes.
Flere steder i Senjen er indfort bedre ploge og mere
dybtgaaende harve. Slaattemaskiner er i de senere aar anskaffede
paa mange steder.
Mangelen paa leiefolk og hoi dagløn i sommertiden er følelig.
At faa budeier til at passe kjørene er vanskeligt. I regelen vil
større jordbrug ikke kunne lønne sig. Vanskeligheden ved at faa
leiet hjælp til gaardsdrift bidrager vistnok til den for jordbruget
skadelige skik, at jordbrugerne allerede i en tidlig alder
overgiver gaardens drift til én anden eier eller bruger og betinger
sig selv foderaad. Jordbruget betynges derved med ganske be
tydelig og trykkende afgift til mænd, som ikke længere bidrager
noget til dets fremme.
Om jordbruget heder det i en beretning fra 1860:
Interessen for fiskeriet har lios de fleste været større end
for jordbrug, og det kan vel ikke negtes, at hos mange er endnu
det samme tilfældet. Agrene er smaa og usammenhængende.
Driftsmaaden er omtrent følgende: Om foraaret ploies ageren
(høstploining er dog i de tvende sidste aar bleven mere
almindelig), derefter harves den (hvis harv haves) eller hakkes med
græv, tilsaaes derefter med korn byg — som den
almindeligste sædart, - hvorpaa kjores i almindelighed fersk eller
ubrændt - gjodsel, som i mangel af harvning danner et slags
nedmuldning af kornet, hvorpaa, da tromling er sjelden, ageren
er færdig. Omveksling af sædarter finder sjelden sted. Korn
tages af den samme ager saa mange aar i træk, indtil enten
ugræsset bliver saa overveiende, eller ageren muldfattig og
udmagret i den grad, at den ei længer bærer korn, hvorpaa den
uden videre gjenlægges til eng, i det at man overlader til naturen
for fremtiden at sørge for dens frugtbarhed. Efter lignende regler
drives ogsaa potetesavlen. Den ager, som farfar og far har
benyttet som poteteshauge, gjor hos søn og sønnesøn endnu, med
hensyn til potetesavlingen, de andre agre rangen stridig. Til
poteterne benyttes almindelig fersk gjødsel.
I forbindelse med den i det hele taget ufuldstændige
bearbeidning, der bliver agerlandet tildel, folger som oftest en alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
