Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
THOMSO AMT.
Fædrift.
Stort’æ. Det oprindelige kvæg i amtet horte til kystkvæget,
og til den race horer endnu det meste kvæg inden amtets
grændser, om end, som senere omtalt, paa mange steder opblandet og
tildels stærkt opblandet.
De dyr, som er af gammel norsk race, blir gode melkere,
naar de faar god pleie, og kropsformen er ganske upaaklagelig.
De er smaa af vækst, hvad der delvis staar i forbindelse med,
at de bruges for tidlig til avl og ofte fodres sparsomt.
Den oprindelige stedegne race er opblandet dels med hol
lændere dels med airshirekvæg, fornemmelig med dette sidste.
For over 50 aar tilbage indkjobtes fra Tromsø en ko af
hollandsk race til gaarden Fosmo i Maalselven. Denne ko fik
med bygdens okser kalve, der slægtede paa moderen, saa at man
ligetil 1H!>4 i denne bygd kunde finde tildels bevaret de særpræg,
der udmærker hollænderne. Kun en gang senere er der gjort
forsøg paa at opfriske denne hendøende race, idet der fra Tromsø
indkjobtes nogle halvblods ostfrisiske oksekalve og en kvigekalv.
Forsøget maa nærmest betegnes som mislykket. Racen er i Maalselven
uddøende.
For omtrent 30 aar siden eller omkring 20 aar efterat
den förste hollandske ko var indført til Fosmo, blev paa denne
gaard vinterfodret 27 —30 udmærkede melkekjør, og om den bedste
af disse kjør, Maalselvens dronning , har statsagronomen i sin
tid berettet, at den skulde i sommerens lob have givet sine 20
liter melk daglig.
Enkelte mener, at man burde faa indført flere ostfrisere, medens
de fleste siger, at saadan race er meningsløs i Maalselven.
At drive avl med kvægracer, som man ikke kan skaffe den
røgt og pleie, der har været væsentlig medvirkende aarsager til
at danne dem, ansees nu for ufornuftigt.
Ætlingerne af hine ostfrisere betegnes som opløbne, smale
og utrivelige.
Omkring 18ti0 begyndte man at indføre airshirekvæget i
Tromsø amt som andre steder. Landhusholdningsselskabet førte
an. Den første okse, Thore Hund», var 2 gange stationeret i
Maalselven. Flere blandt oksens afkom blev svære dyr ofte
af symmetrisk legemsbygning og med udmærket melkeevne. Melke
mængden blev for fleres vedkommende opgivet til omkring 3000
liter pr. aar trods knap fodring .
Halvblods- og kvartblodskalve spredtes rundt bygden, da
næsten alle likte disse dyr, der var vakre og meget trivelige.
For at bringe nyt blod indkjobtes i IKtil oksen Prindsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
