Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDliIFT
179
Wales fra Stjørdalen. Dette var et udmærket dyr, der efterlod
sig en hel mængde gode melkekjor. I 1872 kjobtes atter en ny
okse ligeledes fra Stjørdalen. Denne var syg i lungerne.
Efter denne tid skal tuberkulose have taget fast bolig paa den
gaard, hvor denne okse stod; og maaske er sygdommen udbredt
videre. I 1880 kjobtes derpaa en udmærket okse fra Stjørdalen,
og endelig i 1893 kjøbte landhusholdningsselskabet en okse, der
blev stationeret i Maalselven.
Man var heldig med airshirekvæget i Maalselven (undtagen
med den i 1872 kjøbte okse), og det blev som nævnt meget godt
likt. Alle vilde have kreaturer af denne race, og der er ikke
nogen bygd i landet, hvor kvægbestanden overalt saa tydelig
bærer airshirepræget, som i Maalselven. Den ene ko efter den
anden bærer den for airshireracen eiendommelige farve, hornform,
legemsbygning osv. Disse kreaturer med airshireblod findes nu
ikke alene i Maalselven, men er stærkt udbredt fornememlig i Bardo
samt i Sorreisen, ligesom de paa enkelte gaarde i Salangen og
Ibbestad udgjør hovedbestanden.
Det antages imidlertid nu, at kreaturernes melkeydelse er i
tilbagegang. De hyppige tilfælde med ulige horndannelse, skjæve,
krullede horn samt med opløben, usymmetrisk bygningsform viser
ogsaa, at, de stedlige forhold ikke har formaaet at holde racen
oppe.
Bardokoen, slig som den fandtes før baade airshire- og
hollænder-racen var indført, var vistnok en ganske liden ko, men
haardfør, nøisom og trivelig, derfor taknemlig for godt stel og
bekvem for udvikling. Nu findes ikke den oprindelige kvægform
længere der. Der siges, at paa et par afsidesliggende gaarde
skal airshire ei være indført.
Kvægracen antages nu bedst at ophjælpes ved at finde frem
de for avl bedst skikkede okser og kjør af det stedegne kvæg
med udelukkelse af fremmed blod. Hvis dyrene fodres og røgtes
bra, og hvis udmelkningen af kvigen og den unge ko foregaar
fuldkomment, antages det, at der inden en rimelig tid naaes frem
til et godt resultat.
Der klages i det hele over, at kalvene opdrættes for tarvelig,
og at kvigerne tager sig kalv for tidlig, nemlig naar de er knapt
aarsgamle.
Okseholdet er gjennemgaaende slet. I Gullesfjorden for
eksempel, som er omtr. 3 mil lang, var der kun 2 etaarige okser.
De andre okser var kalve fra sidste vaar. Med saadant oksehold
maa kreaturracen forkrøbles, især naar daarligt opdræt og knap
fodring kommer til. Okseholdet er ikke stort bedre i Trondenes,
hvor det er sjelden at se en enaarig okse. I Sørreisen herred
er man meget længere fremme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
