Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lill)
TROMSØ AMT.
Der er tætbefolkede strøg med 50 ;i 60 kjør og ingen okse,
kun en aar gammel kalv. Mange søger at faa fat paa kokalv
af god race; men om oksekalven vil man helst vide, om den er
af store forældre, saa den kan ventes at give et bra slagt.
Enkeltsteds er gjort noget for et forbedret oksehold, og i
Maalselvdalen er der oprettet kvægavlsforening. Det er almindeligt, at
oksen gaar til slagteren i lVs aars alderen.
Ved alle udstillinger viser der sig da mangel paa voksne
okser, som kunde ansees for skikket til avl, og oprettelse af
kvægavlsforeninger, saa man kan beholde voksne ekser til avl i
størst mulig udstrækning, ansees ønskelig. I kystdistrikterne bør
man søge at hindre forfriskningen af det hjemlige kvægslags; thi
det kan klare sig med tarveligt foder og besidder betingelser for
udvikling ved fornuftig avl og pleie.
Kjørene gaar ofte ude i frost og blæst og fylder sig med
vissent affaldet græs.
Hos den finske befolkning er mørke og kvalme gammer
almindelig, der er sjelden vinduer i dem; at faa et godt fjøs i
skogløse egne kan A-ære vanskeligt nok, men der er gammer, som
er sunde for kreaturerne og lette at stelle i.
Ogsaa nye fjøs er ofte mindre bekvemme, især er de ofte
efter gammel vane indredet saaledes, at man maa give koen foderet
i baasen, hvilket let medfører foderspild. Der er en almindelig
hang til at sætte ind for mange kreaturer i forhold til
foderbeholdningerne. Renholdelse af fjøs og kreaturer er fleresteds ikke
som det skulde. Melkestellet er meget ujevnt, fra rent elendigt
til rigtig godt.
I dele af amtsdistriktet, hvor kvægstellet var daarligt, holdtes
kjørene, især tidligere, under aaben himmel hele sommeren og
høsten ogsaa om nætterne, idet de indelukkedes i de saakaldte grinder;
melkeudbyttet blev da mindre. I amtet bliver nu brugen af
sommerfæhuse niere og mere almindelig.
Hvor stort det almindelige vinterfoder for kreaturer var i
1895 viser disse tal:
Ho kg. Halm kg.
Hest Ko Faar Gjeti Hest Ko Faar Gjed
1070 1118 255 204 65 155 0 0
Da korndyrkningen er ringe, bruges lidet halmfoder til dyrene,
og tildels er halmfoderet indbefattet i det opgivne kvantum ho.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
