Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lill) TROMSØ AMT.
Lyngen og Lenviken:
Gaarde Vog ho pr. storfæ for vinteren Ho pr. dag pr. stk. storfæ i 240 dage Fjøsenes karakter
godt [-maadeligt-] {+maa- deligt+} slet
u 100 7.5 kg. 11 1 Lyngen.
67 68 5.1 20 36 11
54 4’J 3.7 l!l 28 7
15 32 2.4 6 3 6
148 62 4.7 kg. 56 68 24
]0 OG 7.2 kg. 6 4 Lenviken.
:!4 77 5.8 23 0 2
64 58 4.3 » 21 27 16
35 41 3 6 13 16
143 68 5.1 kg. 56 53 3,
I mindre gode høaar forbruges masser af skav og tang, som
kan være bra at tage til i foderknappe aar, men de er for magre.
Som et middel til at bøde paa dette er anbefalet at give
dyrene grakse af medicintran, hvilken anvendt i passendt
mængde giver dyrene et vakkert haarlæg og hindrer, at de
taber i huld, uden at give melken nogen bismag.
Kofodret er, som det sees af tallene, paa flere gaarde ofte
under 47 voger ho eller 84H kg. for vinteren, eller kun .’S1 ’j
kg. pr. dag og dyr i 240 dage; dette er ikke engang livnærings
foder, og masser af surrogater fra fjeld og fjære maa til for at
undgaa sultefodring. Værre er det paa de gaarde, hvor der klin
er 30 vog ho pr. kofoder for vinteren, eller 2.3 kg. pr. dag og
dyr i 240 dage. Her bliver det nødvendige tilskud af surrogater
saa stort, at man ikke magter at skafte alt tilveie, og
sultefodring bliver uundgaaelig. Til stor hjælp kan et rigt sildefiske
blive, og det hænder i knappe aar i et enkelt herred, at hundreder
tønder sild udelukkende bliver benyttet til kreaturfoder.
Om det hjælpefoder, som benyttes, kan oplyses:
I Maalselvdalen er angelica, kvctnnerod, (arehangetica offiii
nalis) meget almindelig og vokser der gjerne sammen med turt
(mulgedivm aljnmon), mjødurt (spiraea uhnaria), gjeitskor
(epilo-biutn angustifolium) og strudsvinge (strnthiopteris germanien).
Enhver af disse planter vilde for sig alene neppe give et
brugbart kvægfoder; men for paa bedste maade at udnytte disse
store mængder af plantestolle, har man der fundet paa at afmeie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
