Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDUIFT
alle de her nævnte vækster, naar de blomstrer, og lade dem blive
omtrent halvtørre, hvorpaa de blandes sammen og nedlægges i
gruber til det saakaldte «surhøs. Uagtet der i denne masse
findes flere planter, som har en meget bitter og stærk smag,
fortærer dog dyrene surhøet med stor begjærlighed i løbet af
vinteren, og man har aldrig mærket, at melken heraf har faaet nogen
eiendommelig smag.
Tang, især den finbladede, er et godt hjælpefoder og
almindelig kjendt og brugt; men sædvanlig nyttes den ikke før ud paa
vaaren. I misvækstaar bor den indgaa i den daglige fodring
ligefra høsten.
Tarve er ogsaa almindelig kjendt og et ganske godt
hjælpefoder paa vaarkanten.
Rensdyrlav eller rensdyr mose er et godt hjælpefoder. Det
samles om høsten i regnveir (rages sammen med river), lægges i
hauge og hjemføres paa vinterføre. Kreaturerne liker
rensdyrmosen bedst, naar den dagen forud er bleven overgydt med varmt
vand. Den maa ikke gives dem iskold.
Lyng kan i blanding med andre fodermidler nyttes som
fyldefoder. Den afslaaes og sættes i saater om høsten.
Potetgræs. Græsset eller kaalen afskjæres, for den fryser
eller visner bort, og ophænges til tørring under tag.
Til kraftfoder maa henregnes affald fra torske- og
sildefiske-l iernc, smaasild og fiskehoveder og rygge, og dette bliver i amtet
det billigste kraftfoder. Anvendt i passelig mængde, f. eks. et
par fiskehoveder pr. ko om dagen, ved siden af straafoder, tang
o. dl. er fisk et fortrinligt fødemiddel, vel egnet til at bøde paa
hjælpefodringsmidlernes mangler. Torskehoveder og rygge har
ganske vist en større værdi som foder end som gjødselmateriale.
Helst bør man have et forraad af fiskehoveder for kommende
vinter, saa at man hele vinteren igjennem kan have lidt fisk at
give kreaturerne. Herved vilde der tilføres de næringsemner,
hvoraf skrindt markho, halm og tang indeholder for lidet.
Anvendes fisk til kjor i større mængde, bliver melken ikke
god, især hvis det er salt fisk.
Smaasild er et godt fodermiddel; den saltes saavidt, at den
ikke raadner ; om den surner lidt, skader det neppe. Smaasild, som
fiskes ved vintertid, trænger ikke at saltes, saalænge det er koldt.
At kjørene blir fede af tare, fiskehoveder og grakse har
allerede Petter Dass erfaret:
Derinde ved Landet er Enger og Skov,
Hvor Græsset opvokser til Kvægets Behov,
Men langt ud er Øer og Holmer,
Der vises de Bjerge saa skaldet og graa
Formedelst Bremhester, som stoder derpaa,
Øg brumler som Oksen, der olmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
