- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
184

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184

THOMSO AMT.

En Fisker, som mie ved Holmer mon bo,
Hans levende Kvæg er en eneste Ko,

Som andet til Spisning ei nyder
End Tang og søvoksende Tårernes Blad,
Opvarmet i Grugge, der kaldes Bu mad,
Saa kastes Hov-Vorer i Gryder:

Bu mad, Kreaturernes Spise paa Norsk,
Hov Vorer er Hoveder, samlet af Torsk,

1 Knipper med Vidjer beknyttet,
Og Grugge betyder den underste Del,
Som synker til Bunden i Gryder og Kjel,
Naar Tranen er smeltet og byttet.

Der sættes til Ilden en Gryde med Vand,
Fiskhoved og Tanget indkastes paa Stand,

Det koges tilsammen bemænget ;
Det oses i Stamper og gives den Ko,
Det faar bun om Aften og Morgen saa fro.
Og æder til Bugen er sprænget.

Thi bliver de Kjør, de som fødes med Tang,
Langt feder’ end andre, der gaa i den Vang,

Og Spænerne dobbelt saa trinde;
Dog giver den Melk noget Smag udaf Salt.
Fn Fiskeres Fjøs er en Favn overalt,
I Længden og Bredden derinde.

Flere steder benyttes kogning fil kreaturerne paa hver gaard,
endskjønt der er flere gaarde, der maa kjøbe brændsel. Saadan
anvendelse af brændslet bør søges afskaffet eller indskrænket.
Fordelen af kogning er ikke stor, men en gammel vane er vanskelig
at komme fra, da kvinderne gjerne vil holde paa det gamle stel.

Der tilraades dannelsen af okseholds- og kvægavlsforeninger,
ligesom loven af 18de april 1891 tildels gjøres gjældende; denne
lov burde bringes i anvendelse ikke alene for storfæet, men
ogsaa for hestene og specielt for faarene.

Flere steder er bebyggelsen saa vidt tæt, at der forholdsvis
let kan stiftes foreninger til oksehold.

Antallet af storfæ var i 1870 24478, i 1875 30084 og i
1890 37381, eller antallet steg i 15 aar med henimod 25
procent. Samtidig er fodringen og stellet utvilsomt blevet
bedre og udbyttet af hvert enkelt dyr gjennemsnitlig forøget.
Udbyttet af fædriften er steget betydelig i de sidste 20 fil
25 aar.

Koldtvandsmethoden blev omkring 1890 almindelig anvendt
i nogle herreder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free