Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
THOMSO AMT.
For vinteren trøster man sig med det usikre og som oftest
feilslagne haab om vaarens tidligere komme og ialfald med
forventningen om, at søen i vinterens løb skal afkaste det fornødne
til at forebygge kreaturernes dod af sult, og hertil indskrænker sig
paa mange steder vinterrøgten. En folge af denne sorgløshed
paa den tid, da vedkommendes omsorg burde være rettet paa
denne gjenstand, er det at arbeidsføre mænd ikke sjelden 0111
foraaret maa forsømme et rigt fiske for at slæbe tare og tang til
nogle kreaturer, der ellers var udsatte for at do af sult.
I enkelte distrikter, f. eks. Maalselven og Bardodalen, hvor
adgangen til at soge kreaturføde fra havet er vanskeligere, er
ogsaa kreaturrøgten bedre og som følge heraf udbyttet større.
Kvægrogten er nu i det hele bedre og afholdelsen af
fjøs-skuer eller eftersyn af fjøsene finder, som berørt, i flere egne
sted dels i begyndelsen af vinteren, dels paa den tid af aaret,
da sultefodringen pleier tinde sted eller i begyndelsen af vaaren.
I mange bygder, navnlig i den nordlige del af amtet, har
man endnu langtfra den indtægt af fædriften, som man burde
have. Imidlertid er sultefodringen blevet sjeldnere, og man
begynder at forstaa, at det lønner sig lidet at have en
besætning, der paa grund afknap næring staar tor fra indsætningen
om høsten til kalvningen i marts eller april. De gamle, smaa og
låve fjøs, hvor kreaturerne stod i trange, mørke baase, medens
hesten maatte nøie sig med en beskeden plads i forgangen, viger
efterhaanden for større, lysere og luftigere rum. Sandsen for en
renligere behandling af melken er blevet storre, og
koldtvands-methoden er for en del anvendt.
Hesten i amtet tilhorer paa faa undtagelser nær en
race, som meget nænner sig fjordhesten, hvilken antagelig fra langt
tilbage i tiden har været brugt i amtet. Det er en mindre best
end de, man finder i den sydligere del af landet, men disse
mindre heste har smaa fordringer og forholdsvis stor arbeidsevne,
kræver ringe næring og er derfor skikket for Tromsø amt.
Den stedlige hesterace i Tromsø amt vil ifølge sin størrelse
og bygningstræk være i besiddelse af gode betingelser for en
heldig avl, ved at tilføres stamdyr af fjordhesten, som findes i
det bedste udvalg i de bergenske distrikter, og som staar saare
nær Tromsø amts best i sine bygningstræk.
Større hesteslag f. eks. af den gudbranddalske race, antages
mindre skikket selv for de større bygder som Maalselv-,
Bardo-og Salangsdalen. Brugene er i regelen smaa og jordsmonnet let
at arbeide, saa de mindre heste udfører det arbeide, som der
fordres, med lethed. De storre hesteslag stiller storre fordringer,
saa man vilde (ilive nødsaget til at lade en større del af foderet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
