Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F.KDKIFT
1S7
Tidligere var der til Tromsø amt en ikke ubetydelig
indførsel af smør fra Finland, - det saakaldte «kvænsmør»,
hvilket hovedsagelig kom til markederne i Skibotn. Denne handel
er gaaet meget tilbage, og hvad der bruges nu af smør mere end
distriktet formaar at producere, er for det meste margarinsmor.
Der tilvirkes kun gjedemysost og gammelost. God mysost
forstaar man mange steder at yste.
Opdrætning af kreaturer til slagt finder sted i herrederne
nærmest Tromsø by. Tidligere fik byen altid det meste slagt
fra Maalselven, men i de senere aar ogsaa fra Sørreisen.
I 1895 var der i Tromsø amt kun et sogneselskab eller
kvægavlsforening, nemlig i Maalselven.
Den skildring, som de tidligere amtmænd giver af
kvægstellet i amtet, passer nu i det hele neppe mere i sin almindelighed;
det hed den gang:
Kvægracens forædling forsømmes næsten aldeles. Røgten
synes næsten ene og alene at være beregnet paa at holde liv i
kvæget vinteren over uden hensyn til afdrætten. Dette beskedne
maal forfeiles dog ikke saa sjelden og kan, efter det bestaaende
forhold, paa de fleste steder ikkun opnaaes paa bekostning saavel
af fiskeriets som af fædriftens udbytte. Alle beretninger
stemmer overens i beklagelserne over den sædvanlige uskik at sætte
paa et større antal kvæg for vinteren, end det er rimeligt med
det indhøstede foderforraad at fode ordentligt. Som følge heraf
bliver kvæget i de heldigste tilfælde sultefødet vinteren over,
og naar vinterkniben kommer, især hvis den bliver noget
langvarig, maa alle kræfter sættes i bevægelse til indsamling af tang,
tarre, renmos, lyng og riskviste, hvormed kvæget, i forening med
forhen indsamlet fiskeaffald, frister livet, indtil det kan slippes
ud paa engen, saasnart de første grønne spirer begynder at vise
sig der, og medens sneen endnu ligger ftekkevis omkring. Det
er især hos søbonden at denne aar efter aar sig gjentagende
mangel paa omtanke og fornuftig beregning fremtræder skarpest,
og dog er den netop for ham forbunden med et dobbelt
velfærdstab, idet han derved ogsaa gaar glip af den rige adgang til fiskeri,
som den sidste del af vinteren i almindelighed frembyder paa
disse kanter; bunøden, ofte selvforskyldt, tvinger da vor egen
sobonde til at fiske - tarre. Det maa vistnok indrømmes, at
landets beskaffenhed i forbindelse med det låve standpunkt,
hvorpaa engdyrkningen her befinder sig, frister til denne
økonomi, idet havnegangene næsten overalt er rige og tilstrækkelige
til at føde og fede et større antal kvæg, end høforradet, seiv
med tilhjælp af de elendigste surrogater, kan holde liv i vinteren
over.
I en noget ældre beretning heder det:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
