- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
190

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lill)

TROMSØ AMT.

Sauer og gjeder. I 1870 var eier 56 817 stykker sauer, i
1875 62 078 og i 1890 70 277.

Antallet vokser saledes. Cheviotracen er udbredt i de fleste
bygder. Landhusholdningsselskabet lod indkjøbe en stamhjord
af tautrafaar, der blev stationeret paa Trondenes præstegaard, og
hvis afkom skal spredes over amtet.

Forbedrede racer, især cheviot, findes i Karlsø, Tranø, til
dels ogsaa i Maalselven og enkelte andre steder, men forøvrigt
har indførsel af nye racer ikke været almindelig.

1 indberetning fra 1851—55 heder det, at i flere bygder i
Senjen og Tromsø skal faareslaget være en blanding af norske,
spanske og engelske faar.

Den hjemmehørende sau er i Tromso liden og giver lidet
uld, ligesom sauerne i det hele taget flere steder vanrøgtes.

Engelske faar har vistnok været holdt i amtet i dette
aarhundredes begyndelse, ialfald beretter Rathkc i 1801, at faareavl
var i god gang ved Lødingens præstegaard i Nordlands amt,
hvor man opgav, at der holdtes 100 til 150 faar, hvoriblandt
en stor del af engelsk race, og Normann skriver ifra Tranø i
1817: Faa rene er ligeledes smaa, og bære af samme aarsag kun
lidt uld (omtrent 4 mark aarligen), som er af daarlig bonitet. I
den senere tid begyndte adskillige at lægge sig til halvengelske faar.

I 1890 indkjøbtes af landhusholdningsselskabet en stam
hjord af tautrafaar, der stationeredes paa Trondenes præstegaard.
Afkastningen i uld har været meget tilfredsstillende, og hjorden
trives godt, hvortil betingelsen ogsaa i særlig grad paa dette
sted antages at være tilstede. Til salg til private er ogsaa
indkjøbt lam af tautraracen, der er spredte i Tromsøsundet,
Bals-fjorden, Karlsø, Malangen, Lenviken, Xorreisen og Dy rø. Ind
kjobsprisen var gjennemsnitlig kr. 28.sk for parret, for hvilken
pris de er vedkommende overladte, idet selskabet for at støtte
sagen har baaret transportomkostningerne.

Man faar indtil 4.5 kg. uld af tautrafaarene i Tromsø amt.

Af tautrafaar er ved selskabet sendt vædre til Stanglands
eidet, hvor der er gjort skridt til anvendelse af lov af 1ste juli
1887 om indskrænkning i adgangen til at slippe springvædre paa
fælles beite.

Tautrafaaret er skattet af befolkningen i amtet.

Stamhjorden er lettet fra Trondenes til Lavangsnes.

Gjedeholäet, er bleven indskrænket i de senere aar.

I 1870 var der 8715 stykker, i 1875 11 954, men i 1890 9959.

Svinene i Tromsø amt er daarlige, de fødes slet, og
griseholdet er i det hele lidet og var ikke forøget ved tællingen fra
1875 til 1890. I 1875 var der 172»; griser, i 1890 1440.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free