- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
191

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

liti

Til forbedring af griseracen har Tromsø amts
landhusholdningsselskab søndenfra anskaffet 70 smaagrise af stor
yorkshire-race. Disse grise er, med forpligtelse til ialfald en gang at
benytte dem til avl, solgt for kr. 10 pr. stk. og spredt i
Kvæfjord, Ibbestad, Sørreisen, Lenviken, Maalselven, Malangen,
Balsfjorden og Tromsøsundet. Man antager, at racen i endel af de
nævnte herreder vil blive udbredt ved denne foranstaltning.

Med avlen har det imidlertid ofte gaaet daarligt. Dels er
purkerne slet ikke blevet drægtige, og dels er de nyfødte grise
døde efter nogle faa levedage. Man har grund til at tro, at
grisehusene ofte har været for kolde og trækfulde.
Yorkshir-svinet har nemlig kun en høist ubetydelig haarbedækning, hvoraf
vistnok folger, at det ikke taaler kulde.

Amtmanden skriver i sin indberetning for 1851-55-

Som det overalt i Norge er tilfældet, at antallet af svin er
forholdsvis mindre end i de øvrige europæiske lande, saaledes er
dette misforhold i endnu høiere grad fremherskende i dette amt,
hvilket lettelig forklares dels af den omstændighed, at en stor
del af befolkningen, nemlig alle, som er af finsk eller lappisk
ekstraction, har jødisk modbydelighed for flesk, dels af den mislige
smag, som svinekjødet har heroppe, hvor det ikke vel kan lonne
sig for almuen at holde svin, uden for en væsentlig del at føde
dem med fisk. Paa denne maade næret, yder svinet et flesk,
der baade er usmageligt og mindre forslag i. >

Hønseholdet er lidet og i almindelighed lidet paa agtet,
undtagen i Trondenes.

I hele amtet var der i 1891 9949 høns; de statistiske
opgaver viser, hvorledes antallet af høns aftager nordover i amtet,
saaledes fra et antal af 237b stykker i Trondenes til kun 56 i
Kvænangen.

I de herreder, hvor korn ikke dyrkes, viser ogsaa hønseholdet
sig saare lidet.

Antallet af kreaturer 31 tä 1890 er pr. 1000 indbyggere.

Tromsø amts bygder. Rigets bygder.

Heste..........82 94

Storfæ..........629 655

Faar og gjeder . . 1355 1104

Svin............24 77

Antallet af husdyr i amtet har ti! forskjellige tider udgjort:

Heste.

1665 710

1723 713

1835 2749

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free