Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG REN.
209
Mange af de finsk-ugriske folk er i tidens løb gaaet op i
nabonationerne, og andre synes lidt efter lidt at gaa sin
undergang i møde. Kun nogle af disse stammer har
udviklet en egen kultur, folket i Finland og magyarerne i
Ungarn.
De finsk-ugriske sprog horer til de saakaldte agglutinerende.
Disse adskiller sig fra vore sprog navnlig ved behandlingen af
sprogrodderne. Rødderne blir i vore sprog forandrede under
bøiningen og afledningen, saa at vi f. eks. af samme rod danner
finde, fandt, fund; mand, mænd o. s. v. I de agglutinerende sprog
derimod blir roden uforandret, og de forskjellige sproglige
forhold udtrykkes ved tilsætninger efter, eller foran, eller ogsaa
indskudt i roden selv. Disse tilsætninger synes oprindelig at være
egne ord, som er blit «sammenlimet» med (agglutineret vil sige
tillimet) roden. I mange af disse sprog er den simple bygning
i tidens lob blit mindre gjennomskuelig, idet nye lydlove har
fremkaldt lydforandringer ogsaa i roden. Dette er saaledes for
en del tilfældet med kvænsk og endnu mere med finsk. For at
klargjøre det sproglige princip kan tages et eksempel fra
tyrkisk, hvilket sprog er bygget paa lignende vis. I det |tyrkiske
sprog betyder saaledes roden sev = elsk. Deraf dannes f. eks.:
sev-mek at elske; sev-me-mek ikke at elske; sev-ish-mek at elske
hinanden; sev-dir-mek at faa til at elske; sev-ish-dir-il-me-mek ikke at
faa til at elske hinanden.
Man kan ogsaa sammenligne kvænsk sanoa’ at sige; sano-n
jeg siger; sano-ne-n jeg tør sige; sano-isi-n jeg skulde sige o. s. v.
Flere eksempler vil findes i det følgende.
Finnernes sprog liar flere dialekter:
1. Den russiske hoveddialekt paa halvøen Kola.
2. Enaredialekten i Enare i Finland.
3. Den svenske hoveddialekt i svensk Lappmarken.
4. Den finmarkske hoveddialekt, som tales i Norge fra
Sydvaranger til Ofotenf jorden og i Sverige i Torne Lappmark
og den nordlige del af Gellivare sogn samt i Utsjok i
Finland.
Kun denne sidste dialekt interesserer her. Den egentlige
finmarkske dialekt kan igjen inddeles i tre underdialekter:
a. i Utsjok, Tanen og Varanger.
b. i Karasjok, Laksefjord og Porsanger.
c. i Kautokeino, Alten, Talvik, Hammerfest, Loppen, Skjervø,
Karlsø og tildels i Lyngen og Karesuando.
Fra Tromsø af begynder afvigelserne at blive betydeligere,
og Lenvik-dialekten danner overgangen til Ibbestad-dialekten, som
tales fra Salangen til Ofotenf jorden. De finske dialekter i Gulles
fjord og Vesteraalen og den gamle finske dialekt i Tysfjord hol-
14 — Tromsø amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
