Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lill)
TROMSØ AMT.
der paa at uddø og danner en overgang til den Lule-lappiske
dialekt. For sig alene staar den dialekt, som tales af enkelte
gamle folk i Kaifjorden og paa Ribbenesø. Denne dialekt
staar i mange henseender paa et ældre trin og er lidet
paavirket af kvænsk. Disse dialekter afviger tildels stærkt fra
hverandre.
De finsktalende folk liar i Norge fra gammel tid af været
kaldt for finner som for omtalt. Dette er det navn, hvormed
allerede de gamle sagaer betegner den. Navnet sabme, som finnerne
giver sig selv, er beslægtet med suomi, det navn, hvorved folket
i Finland kalder sig. Ordet lapp forekommer først i det 12te
aarhundrede hos Saxo Grammaticus, og dets betydning er usikker.
I Finland betegner ordet lappi i almindelighed det i nord liggende,
endnu ikke fast bebyggede land. Men der har ogsaa været
fore-slaaet andre forklaringer.
De finske dialekter stammer fra et ældre finsk fællessprog,
men om dette har engang været det samme som det oprindelige
kvænske er uvist. Det er ikke sikkert, om finnerne fra først af
har talt dette sprog. Sagen er nemlig den, at finnerne, som for
berørt, i legemets bygning adskiller sig saa stærkt fra kvænerne,
at man liar betvivlet muligheden af, at de kan tilhøre samme
race. Virchow erklærer f. eks., at den fysiske forskjel mellem de
to folk er saa stor, at enhver anthropolog under almindelige
omstændigheder vilde se sig nødsaget til at antage en raceforskjel.
Der har derfor været fremsat den mening, at finnerne i gammel
tid liar laant sit sprog fra kvænerne og oprindelig har talt et
andet sprog, omtrent som de galliske franskmænd nu taler et
fra latinen nedstammende sprog.
Kvænerne, som af andre kaldes finner, tilhører den stamme,
som nu sidder i storfyrstendømmet Finland. Egentlig er der to
stammer, vestfinner og østfinner, adskilte i legemsbygning og
sprog; men denne forskjel vedkommer os ikke her.
Betegnelsen kvæner forekommer allerede i det 8de
aarhundrede som navn paa et folk nordenfor og paa begge sider af den
botniske bugt. Dette er sandsynligvis et helt andet, nu
forsvundet kvænefolk. Da nordmændene i det 9de aarhundrede begyndte
at befolke Jemteland og Helsingland, blev kvænerne efterhaanden
trængt tilbage, og de antages at være gaaet op i finnerne
(lapperne). Forovrigt er man ikke paa det rene med disse kvæners
nationalitet. I almindelighed ansees de for at have været et
finskugrisk folk, men der er ogsaa, i senere tid, blit fremsat den
formodning, at de er germaner. Den nyere norske brug af ordet
kvæner for at betegne finnerne i Finland og det nordlige Sverige
forekommer tor første gang i 1530 (Diplomatarium Norvegicum
VIII 623).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
