Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNEH OG REN.
215
Porsanger-Fiorden, Samt Et Register over de udi samme
Gra-matica anforte Observationers Indhold . . . forfattet af Knud
Leem. Kiobenliavn 1748); for ham havde rigtignok Fjellstrøm (1738)
og Gan ander (1743) udgivet finske grammatiker. Leem skyldes
ogsaa det förste finske lexikon (Lexicon Lapponicum Bipartitum,
Laponico-Danico-Latinum & Danico-Latino-Lapponicum cum Indice
Latino. Pars I, Lapponico Danico-Latina. Cura & studio Canuti
Leemii. Nidrosia 1708. Pars II. Danico-Latino-Lapponiea. Cura
& studio Gerhardi Sandberjii. Havnia 1781.)
Leems arbeider var fortræffelige for sin tid; de lider
imidlertid under en mangelfuld lydbetegnelse. Det samme gjælder
den berømte danske sprogforsker Basmus Rasks grammatik
(Ræsonneret Lappisk Sproglære efter den Sprogart, som bruges af
Fjeldlapperne i Porsangerfjorden i Finmarken, udarbeidet af
Rasmus Rask. En Omarbeidelse af Prof. Knud Leems Lappiske
gramatica. Kobenhavn 1832.) Det var forst N. V. Stockfleth,
som indførte en bedre retskrivning, og denne har med smaa
forandringer holdt sig til vore dage, uagtet heller ikke den
tilfredsstiller alle fordringer.
Stockfleth udgav i 1 840 en finsk grammatik (Grammatik i det
lappiske Sprog, saaledes som det tales i Norsk Finmarken. Del
I. eneste] Bogstav — og Formlæren. Christiania 1840). Denne er
siden blit fortrængt af ./. A. Friis. Lappisk Grammatik.
Christiania 185ti. Som lærebog bruges nu mest Sigv. Nielsen, Lappisk
Elementarbog. Kristiania 1882. Af ordbøger bruges ,T. .4. Friis,
Ordbog over det lappiske Sprog. Christiania 1887 og N. V.
Stockfleth. Norsk-Lappisk Ordbog. Christiania 1852.
Husgeraad OS? klædedragt. Fjeldfinnernes telt har kun et
rum. Behøves flere rum til opbevaring af madvarer, sættes op
et særskilt telt ganske nær.
Kogekjedelen hænger gjerne stadig over ildstedet; videre er
i teltet en eller flere aflange og ved enderne afrundede kister
(gisak). der ogsaa benyttes til at sidde paa, og som bruges til
opbevaringssted for kaffekopper og skeer, ogsaa for kaffepose,
grynpose m. m. Gulvet i teltet er ofte dækket med smaa
ris-kvister, særlig af birketræ.
Teltdækket bestaar om vinteren af grener (uldtæpper), om
sommeren af gamle seil (kjøbt i Norge) eller af strylærred (kjøbt
i Finland).
Hiisgeraadet i et fjeldfintelt er:
1. 1 gryde med flad bund (uden fødder) til at koge i; 2.
1 kobberkjedel til at smelte sne i (til koge- og drikkevand);
3. 1 kjedel til at vaske børn, barnetøi og klæder; 4.
Kaffe-kjedler. I en liden husholdning klarer man sig med to kaffekjedler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
