Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lill)
TROMSØ AMT.
nes. Af det finske nallat = afkappe dannes f. eks. ved tillæg af
-k nalak eu ren med afkappede horn; af bossot = blæse bosanas
pust; af ruottat = gallopere ruotatak spor efter galloperende dyr;
Saaledes er det ogsaa i kvænsk. Disse afledningsendelser har visselig
alle engang været selvstændige ord. Saaledes forekommer endnu
i finsk det vuotta, som danner abstrakter af adjektiver (f. eks.
huörrevuotta = godhed) som eget ord f. eks. i vutti valddet =
iagttage.
Navnlig er de verbale afledninger meget talrige. Der er f.
eks. afledninger, som betegner den enkelte handling (finsk
njuik-kit ■– gjøre et hop) og den gjentagne handling (finsk njuikkot
— gjøre flere hop), afledninger som betegner, at man lader
grundordets handling udføre (finsk cierotet = bringe til at græde
= cierrot), at handlingen sker pludselig, at den fortsættes
gjennem lang tid, at den foregaar i det smaa, i kort tid osv. Paa
denne maade blir sproget rigt paa afskygninger. Dertil kommer
en stor rigdom paa billedlige udtryk.
Det finske og navnlig det kvænske sprog har faaet betydning
for studiet af ældre germanske sprog, derved at de fra disse har
optaget en hel række af laaneord, og disse laaneord synes i
mange tilfælde at repræsentere en periode, da de germanske sprog
stod paa et meget tidligt trin i lydlig udvikling. Efter den
danske sprogforsker Thomsen, som først videnskabelig undersøgte
spørgsmaalet, forudsætter mange af disse laaneord en sprogform
svarende til den, som Andes paa runeindskrifter fra det 3dje
aarhundrede. Dette har for finskens vedkommende været bestridt
af Qvigstad, og spørgsmaalet er vel endnu uafgjort. Af slige
laaneord kan nævnes ailegas hellig = oldnorsk heilagr: finsk gona
gas, kvænsk kliningas = on. konungr, konge ; finsk rigges, kvænsk
rengas ring; finsk labbes lam, kvænsk lammas, faar osv.
Foruden disse laaneord fra germansk findes der ogsaa i de
finske sprog endnu andre lag af laaneord fra de litauisk-slaviske
og de iranske sprog.
Det kvænske sprog, som hører til kultur- og
literaturspro-gene, er mere udviklet og studeret end det finske. Men det kvæn
ske sprogs historie og bearbeidelse har intet med Norge at gjøre, da
kvænerne er indflyttede fremmede folk. Den hos os nu mest
brugte lærebog i kvænsk er A. H. Kallio, Finsk elementarbok.
I II. Helsingfors (flere oplag).
Derimod er det saagodtsom udelukkende nordmænd eller
i Norge bosatte mænd, som har bearbeidet det finske sprogs
grammatik, først dansken Knud Leem (1697—1774), som fra 1725
var missionær i Porsanger og Laksefjord og 1728 blev sognepræst
i Alten - Talvik. Han udgav 1748 en finsk grammatik (En Lappisk
Gramatica Efter den Dialect, som bruges af Fjeld-Lapperne udi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
