Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG REN.
225
gamme en kvincle, som var den vakreste, de havde seet. Hun
kaldte sig Gunnhildr og sagde, at hendes far boede i Haalogaland
og hed Özurr toti. Hun var her, sagde hun, for at lære
finne-kunster af de to klogeste finner, som var i Finmarken.
Det har altid været almindeligt at søge i det hoie nord stedet
for overnaturlige væsener og overnaturlige kræfter, og finnerne
har fra de ældste tider indtil nu været anseet for mestere i
t rdl dd om. Man kan endnu høre landstrygere (fanter, tatere),
naar de ogsaa som troldkyndige vil gjøre sig frygtede, foregive,
at de er fra Finmarken.
Af de gamle historiske skrifter som af vore gamle love sees,
at man reiste til finnerne eller Finmarken for der at opnaa større
dygtighed i trolddom, og at man hos finnerne og ved deres
trolddom skaffede sig en hjælp eller oplysning, som det syntes
magtpaaliggende at faa.
Til finner henvendte Ingemund den gamle sig, for ved deres
hjælp at faa tilbage det billede af guden Frey, som han havde
mistet.
Olaf Tryggvason søgte straks efter sin ankomst til Norge
oplysning hos en fin om fremtidens hændelser.
Til Tore Hund gjorde finnerne 1 2 renpelse, hvilke ved
trolddom havde faaet den egenskab, at intet vaaben kunde bide paa dem.
Hvor almindeligt det var at henvende sig til finnerne i
deslige anliggender, og hvor længe man vedblev dermed, sees bedst
af de gamle kristenretters forbud mod at trua å Finna, fara
til Finna, ç/era finnfarar.
Den høie forestilling, man gjorde sig om finnernes mesterskab
i trolddom udtaler sig ogsaa i fortællingen om, hvorledes finnen
Svases datter Snæfrid ved trolddom havde tilvendt sig Harald
Haarfagres kjærlighed, og endogsaa havde vidst at fortrylle ham
saa, at han end ikke, efter at hun var død, kunde bekvemme sig
til at skille sig ved eller løsrive sig fra hendes afsjælede legeme;
og dermed hænger det ogsaa vistnok paa det nøieste sammen,
naar seidmanden Rognvald Rettilbein er deres son, og den for
sin troldkyndighed bekjendte Egvind Kelda, der omtales i Olaf
Tryggvasons saga, er eller gjøres til dennes sønnesøn.
Det bør i denne forbindelse om troen paa finnernes trolddom
erindres, at finnerne er et nervøst folkeslag, der let kommer i
ekstase, som Friis omtaler:
Finnerne beherskes af en besynderlig nervøsitet, eller hvad
man skal kalde den særegne svaghed hos dem, at de, og især
ældre fruentimmer, ved den ubetydeligste anledning, blot ved et
pludseligt raab eller derved, at en gnist med et brag flyver ud
af ilden, kan fare op i den heftigste ekstase eller raseri. I en
saadan ophidset og bevidstløs tilstand slaar de om sig paa ven
15 — Tromsø amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
