Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lill)
TROMSØ AMT.
i renmelk. Syregræsmelk lages paa den maade, at selve græsset
koges først under stadig omrøren til en grød, som da, naar den
er bleven kold, bringes i en melketønde og omrøres til
opbevaring til vinteren. Ofte har de ogsaa krækebær sammen op i denne
blanding. Hos fjeldfinnerne blandes nymelket renmelk med kogt
syregræs og blir derpaa som omtalt fyldt i renens netmave, caimas.
Dette lages saa ofte, til at caimas bliver fuld, hvorpaa det opbe
vares til vinteren, efter først at have hængt en tid i teltet et
stykke ovenfor ildstedet.
Den saakaldte levermølje bruges ikke, derimod lages en ret
af fersk kogt lever: naar fisken er spist, tages lever i et
traug og gnides fin med en ske, og deri blandes krækebær
eller multer, hvilket spises som dessert og betragtes som
delikatesse. Denne leverret bruges meget.
Om sommeren brugtes tidligere kaffe sjeldnere mellem
maal-tiderne, idet melken eller ogsaa melkeblandet vand blev benyttet til
drik ; derimod benyttes kaffe meget om vinteren ogsaa paa
hjemstedet. Paa fisketurene, hvad enten kortere eller længere ture,
benyttes den stadig. The af laurbærblade — bladthe kaldet
lastatægja, benyttes ogsaa ofte i de fattigere huse, særlig om
vinteren og efter flskemaaltidet.
Rlodsuppe varra-malle koges som almindelig suppe, idet man
først har vand i gryden og dernæst øser i blod, eftersom man
har raad til. I varra-malle bruges ikke salgga (kjød, ofte harskt,
skaaret i passende store biter for at give kraft eller smag.)
Kveiten benyttes paa forskjellig maade: tildels spegesaltet,
tildels uden videre kogt; oftest tager man den op i suppen i
gryden og øser den op i trauget med suppen. Om sommeren
salter man ravene paa en større kveite til spegefisk, og den
øvrige del af fisken rækles i passende stykker eller strimler og
tverskjæres med passende dybe snit til tørkning. Denne
fremgangsmaade benyttes dog, forsaavidt der ikke er anledning til at
afhænde fisken til russen. Om høsten saltes hele kveiten, dog
saa, at ravene paa større fisk skjæres for sig selv.
Kobbe og nise benyttes kun i husholdningen, idet kjødet
koges for sig selv, saalænge det varer; spækket, buoidde,
saltes til at benyttes som fiskesovl til gammel fisk. Hval
benyttes ikke.
Trolddom. Finnerne har fra gammel tid havt det ord paa
sig, at de var kyndige i trolddom og allerede i den ældste historie
finder vi denne tro udbredt.
Allerede i Harald Haarfagres saga fortæller Snorre, at Haralds
søn Erik Blodøkse reiste nord til Finmarken og helt til
Bjarme-land. Da hans folk kom tilbage til Finmarken, fandt de i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
