- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
227

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNER OG REN.

227

Men naar han til Livet opkvægnes igjen,
Fortæller han, hvor han vidt-værendes hen

Har vanket i fremmede Lande.
Og paa det hans Ord kan forsikres med Ja,
Da forer lian seendes Pant derifra,
Som den eller den haver eiet.
Saaledes kan Satan forgjogle det Sind,
Dem han ved Vantroen forstenende blind

Til sine Livegne har leiet!
Sin Gande-Kunst bruger han og som en Mand
Og sender, hvorthen hannem lyster om Land,

Forgiftig’ Beelsebubs Fluer;
Han sender dem ind udi Folk eller Fæ,
Beskader saa mangt et uskyldige Kræ,

Som skrækkes for saadant og gruer.
En liden Fortræd ham ei hændes saa snart,
Han straksen, opfyldt af Hevngjerrigheds Art,

Med Gand sin Modstander mon plage.
Men allermest er det Forundringer værd:
Een Ganden indsætter, den anden liar lært,

Den samme med Kunst at udtage.
Nu maatte man spörge: hvor gjores det godt,
At Satan mod Satanam over sin Spot?

Kan Djævel en Djævel uddrive?
Det synes, at saadant mod Skriften er sagt;
Hvor skulde man kunne da det give Magt,

Hvis du i din’ Vers monne skrive?
Jeg svarer dig af min Enfoldighed vel,
At Satan paa Folk ved at gjöre Forskjel

Og efter Personer sig føie;
Sig god at anstille han vel kan forstaa
Og er dog ei alt udi Gjerningen saa,

Som han dig fremviser for Oie.
Tit synes en Djævel gjor’ anden Gevalt:
Det er ikkun gjort for Fortjeneste alt,
Med Vilje lod Sigvard sig binde;
Den Gjerning er hannem ei tung eller sur,
At hjælpe det Menneskes Legem ved Cur,

Hvis Sjæl han i Længden vil vinde.
Se! Satan, i tusendfold Kunster bekjendt,
Skuld’ han ikke vide ved Eksperiment,

Hvad skjult i Naturen maa være,
Og lian, som al Verdens Omripping liar havt,
Skuld’ lian ei udgranske den lonlige Kraft,
Som Jorderigs Urter mon bære?

I finnernes hedenske gudsdyrkelse spillede deres noaidder eller
schamaner en vigtig rolle, og deres fornemste redskab var
runebommen.

Noaidde eller noide betyder nu i finsk ligesom «.noifa» i
kvænsk en, der forstaar sig paa trolddom. Noaidderne var folkets
præster, vismænd og tillige deres læger, mellemmænd mellem
guderne og menneske. Usynlige væsener og magiske midler stod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free