Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
TROMS« AMT.
til deres raadighed, og de blev taget med paa raad saavel i godt
som i ondt.
Noaidden kunde bringe sig selv i et slags dvale eller sovn,
i hvilken tilstand han havde foregivne eller virkelige syner.
Medens hans legeme laa som dødt, troede man, at hans sjæl ved
hjælp af en saiwo-guolle eller saiwo-lodde, en fisk eller fugl fra
de dødes rige, som altid stod til hans tjeneste, kunde fare til
himmels eller til de dodes rige eller til hvilketsomhelst sted paa
jorden og udrette, hvad der forlangtes, hvad enten nu dette bestod
i at faa svar fra guderne eller de afdøde eller i at skaffe
underretning om langt borte boende personer.
Noaiddernes undervisning bestod i meddelelse af
trold-domssange og trolddomsformler, forklaring af betydningen af
alle figurer paa runebommen, dennes brug eller de haandgreb
og taskenspillerkunster, som var nødvendige til dens rette
benyttelse.
Paa runebommen eller trommen var alle finnernes guder
betegnede ved figurer. Sol, maane, stjerner, vilde dyr, fiskevand,
finnen selv, hans rensdyr og hans bopæl var ligeledes aftegnede
paa runebommen. Ogsaa nordmændene eller de kristne med de
for dem eiendommelige ting havde sin plads der.
Runebommen har været noget forskjellig, ikke blot i de
forskjellige egne, men sandsynligvis har enhver noaidde havt flere
eller færre figurer paa sit orakel.
Man er endnu i besiddelse af enkelte eksemplarer, ligesom
man har tegning af andre. Omtrent 70 stykker, der af Th. v.
Westen var sendte fra Finmarken til Kjøbenhavn, gik tabt ved
Vaisenhusets brand sammesteds 1728.
Over den konkave del af en træskaal udspændtes et semsket
renskind, og paa bagsiden af dette maledes nu med en dekokt af
olderbark allehaande figurer, som de ovenfor nævnte.
Man slog paa trommen med en trommepinde af renhorn;
derhos var der en viser eller vuorbbe, i almindelighed gjort
som en ring af tyk messing- eller kobbertraad. Naar runebommen
skulde raadspørges, lagdes ringen fra forst af altid paa solens
billede, midt paa runebommen.
Alle samledes om noaidden, ringen lagdes paa solens billede, og
han slog ganske sagte paa skindet med trommepindeii eller
hammeren rundt om ringen eller viseren, som ved disse slag bevægede
sig hid og did; dette skede under sang. Eftersom nu ringen
bevægede sig i denne eller hin retning eller stansede ved dette
eller hint billede, udtydede noaidden dette, eller han gav besked
om de ting, man havde spurgt om.
Om runebommen har i Ibbestad gamle folk sagn; ellers er
den i Tromsø amt overalt glemt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
