Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIXXER OG REN.
229
Noaidden maatte kunne foretage en tur ind i de dodes rige
for der at hente raad og hjælp. Finnerne havde nemlig den tro,
at alle farlige sygdomme, hvortil de ikke kjendte nogen bestemt
ydre anledning, og hvorimod de ingen bestemte midler havde,
hidrørte fra deres egne afdøde slægtninge.
En vigtig plads i finnernes overtro indtager gand. Ordet
gand er efter ./. Fritzner ikke af finsk oprindelse; det skal være
et’ norsk gand r og betyde kjep, stage. At gand, som betyder
kjep, har faaet en speciel betydning knyttet til trolddom,
kommer af, at man tænkte sig, at de onde aander kunde tage sit
ophold i stager eller kjepper. Disse for saa afsted mod det
væsen, troldmanden vilde tillivs. Ved gand menes aander, der
farer omkring, dels i skikkelse af dyr eller andre gjenstande,
dels ridende paa dem for at udrette deres ærinde, som
udsender ganden. Ærindet er menneskers eller dyrs død.
Da de hedenske finner holdt sig til afguder væsentligst for
næringens skyld, opstillede de sine seider (afgudsbilleder af
sten og træ) ude i naturen, hvor det for deres bedrift faldt mest
bekvemt; fjeldfinnerne saaledes paa høie fjelde, fiskerne ved
fosser, paa odder og holmer i indsjoer og saa videre.
Nogle billeder dyrkedes i flæng af hele landsbyen og var da
anbragt paa et passende sted i husenes nærhed, andre igjen var
som enkeltmands husguder privat eiendom.
Den kundskab, man har om finnernes gamle gudelære,
skyldes fornemmelig nogle af de præster, der i Sverige i
begyndelsen af det 17de aarhundrede og i Norge i begyndelsen
af det 18de aarhundrede virkede som missionærer blandt dette
folk.
Overfro er endnu almindelig blandt finner, og ogsaa blandt
de nordmænd og kvæner, som bor i distrikter, hvor der er
finner. Et eksempel fra den sidste tid hidsættes her delvis efter
en offentlig retslig forundersøgelse.
Paa gaarden Storsletten i Lyngen hortes i begyndelsen af januar
1898 af gaardbruger Ole Olausen og hans folk en banken, der
begyndte straks efter at de var gaaet tilsengs. Bankningen
hortes fra loftet, hvor der laa folk. Manden og hans gut
undersøgte alle rum i huset, uden at der opdagedes nogen fremmed
person. Bankningen hørtes, da han kom ind igjen, og først ud
paa natten blev det stille. Dette gjentog sig omtrent hver eneste
aften i lang tid. Manden fik mistanke om, at det var hans 10 7ä
aar gamle pleiedatter, som satte det hele i scene; thi lyden hor
tes altid i hendes nærhed, og først efterat hun var gaaet ovenpaa,
og efterat lysene var slukkede.
Da den mystiske banken ikke vilde ophore, men fortsattes
udover vaaren, blev det almindelig troet baade af de paa gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
