Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINXKK OG KEN.
233
omkring 1300tallet, da kong Haakon Magnusson gav bergenserne
privilegium til at drive handel paa Finmarken, begyndt at bosætte
sig blandt finnerne, og senere i de gode gamle finmarkske tider,
da indvandringen tiltog betydelig, blev der bygget flere lutherske
kirker ved kysterne.
Saaledes fandtes der i aaret 1589 i Finmarken ikke mindre
end 17 kirker, som betjentes af 12 lutherske præster og blev søgt
baade af nordmænd og finner. Denne lykkelige tilstand varede
endda 100 aar senere, fra hvilken tid den uheldige
indskrænkning i handelsfriheden bevirkede en sørgelig nedgang saavel i
aandelig som i materiel henseende. Imidlertid havde det gamle
finske hedenskab ved den langvarige berøring med
kristendommen faaet sit ulivssaar, som det aldrig mere forvandt, og da
Thomas v. "Vesten i begyndelsen af forrige aarhundrede
prædikede den lutherske tro blandt Østfinmarkens finner, var
hedenskabet saa opblandet med kristne forestillinger, at det blev ham
og hans medarbeidere muligt i forholdsvis kort tid ganske at
overvinde det; siden reiste det sig aldrig mere. Over 100 aar
tilbage i tiden vil man altsaa have at soge de sidste, svage rester
af hedenskabet blandt Finmarkens urfolk; den stockflethske
mission forefandt ialfald lige fra forst af ikke et eneste individ med
hedenske begreber blandt finnerne i Norge.
Finnerne i Norge har efter Fritzner antaget kristendommen
eller underkastet sig til dens kultus hørende forskrifter allerede
for reformationens indforelse. Som bevis herfor anfører han blandt
andet, at betjeningen ved nadveren af finnerne kaldes dievnas,
som er det norske pjönasta, der havde denne betydning i den
katholske tid, men ikke i den reformerte, og lignende spor af
den katholske kultus og opfatning kan paavises.
Xils Stockfleth var 38 aar gammel, da han kom som
sognepræst til Finmarken, hvor han foretog mangfoldige reiser rundt
omkring blandt finnerne.
Tromsø bisper og regjeringen støttede Stockfleth med de
midler, som stod til raadighed, og storthinget støttede ham ved
at bevilge de belob, som hans arbeides fremme krævede.
Fra Lappmarken trængte imidlertid ind en
svermersk-fana-tisk aandsretning og eggede til had mod alt det, som ikke vilde
slutte sig til den, et had, som i Kautokeino forte til
voldsgjer-ninger og mord i 1852.
Provst i Vestfinmarken Julius Aars fremsatte i 1848 forslag
om at lade finnerne lære norsk, en tanke, som har fundet større
og storre tilslutning trods modstand fra de sidste bisper i Tromsø.
Ved instruks (1880) og lov (1889) er det fastsat, at
undervisningen i de finske skoler skal foregaa paa norsk, men som undtagelse
kan departementet bestemme, at finsk kan benyttes som hjælpesprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
