Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lill)
TROMSØ AMT.
Lars Hættas oversættelse af Esaias blev revideret af
seminarbestyrer Qvigstad, kirkesanger Salomon Nilsen i Lakselv og
professor Friis og udkom i 1890.
Den 28de februar 1888 stiftedes norsk finnemission, og
revisionsarbejdet blev nu fortsat af de ovenfor nævnte mænd. I
begyndelsen af aaret 1891 fratraadte professor Friis paa grund af
sygdom. Qvigstad overtog da hele arbeidet og benyttede delvis
kirkesanger Nilsens hjælp. Revisionen af det gamle testamente
blev fuldført i 1892. Samme aar besluttede norsk finnemission
med centralkomiteens samtykke at udgive det nye testamente i
samme format og udstyr som det gamle, for at finnerne kunde
faa den hele bibel i ét bind, og Qvigstad paatog sig at revidere
oversættelsen efter en derom aftalt plan. I 1891 udkom 2den
-5te Mosebog, i 1893 det gamle testamentes historiske boger,
i 189-1 Job, Salmernes bog, Salomos ordsprog, Prædikerens bog
og Salomos høisang og i 1895 den hele bibel.
Stærkt virksom ved oversættelsen af finnebibelen var biskop
Skaar.
Uden seminarbestyrer J. Qvigstads kyndighed og dygtighed
vilde udgivelsen af en god fiune-bibel endnu i længere tid have
ladet vente paa sig. Den oprindelige oversættelse var leveret af
en fin, hvis kundskaber selvfølgelig var meget begrændsede.
Keneil (cervus tarandus), en drøvtygger af hjorteslægten,
betinger det eiendommelige nomadeliv, som fjeldfinnerne har ført
og fremdeles forer i disse egne.
Renen er i sine bevægelser ikke synderlig elegant, den har
ludende hoved og noget okseagtigt over sig. Naar den løber over
stok og sten, ser det ud, som om det ikke gik saa særdeles fort;
thi dens bevægelser gjør ikke indtryk af at være saa særdeles
raske, men man mærker snart, at det ikke er længe, før den er
kommet op over fjeldryggen.
Midt og sidst i september har man i Norge bemærket, at
rensdyr parrer sig, skriver J. M. Lund, og at simlen eller
rens-koen frembringer sin kalv ved den tid, bonden kalder Halvorsok,
som er fra 12te mai til henimod slutningen af samme maaned,
naar 33 uger efter parringen er naaet.
I brunst-tiden bliver disse dyr ofte magre.
I förste aar brunster hunnerne ikke, sjelden i det andet, ei
heller holder hannerne sig til hunnerne før den tid.
Ved brunsttiden stanges okserne vildt, og man fortæller, at
det hænder, at de vikler hornene saaledes sammen i hverandre,
at de ikke kan komme løs, men dør sammenlænkede, hvis folk
ikke blir opmærksom paa det og skiller dem ad.
Simlerne foder en eller to kalve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
