- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
239

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNER OG REX.

som finnen sparer for dresseringens skyld, samt hunner, som har
vist sig at faa stærke kalver; andre rener pleier man at slagte i
yngre alder. Ved en alder af 4—A}/t aar er renen fuldvoksen.

De oksekalve, som skal opdrages til salg eller trækdyr
(hær-gek), kastreres den første sommer.

Af de sygdomme, der plager renen, skal her nævnes klovsygen
og renpesten, der i de senere aar har foraarsaget stor skade i
Finmarken og svensk Lappland.

Klubbesyge eller klovsyge hos renen liar optraadt især i Karasjok
paa de saakaldte Gaisafjelde, men ogsaa længere vestover mod
Kautokeino; den er ondartet og har aarene 1894, 95 og 9ti
optraadt voldsomt og foraarsaget store tab.

Klovesyge, ogsaa kaldet «klubbesyge», fordi den angrebne fod
svulmer op nedentil og faar udseende af en klubbe, benævnes
af reneierne «Slubbo» (d. v. s. hævelse eller betændelse i
partiet om klovene); den siges at være ført over grændsen fra
Sverige.

Sygdommen optræder om vaaren, sommeren og høsten, værst
om høsten, naar dyrene er komne tilbage fra kysten.

Aarskalve angribes mest, ogsaa simler; kastrerede renbukke
sjeldnere.

Den syge ren bliver halt og holder sig bagerst i flokken;
den bliver snart ude af stand til at følge de øvrige dyr og
lægger sig ned; dyret kan da ikke søge sig føde, afmagres stærkt
og dør, eller det bliver et bytte for ulve; kun undtagelsesvis
kommer det angrebne dyr sig, da finnerne ikke tager sig af de syge
dyr, som bliver liggende igjen.

Samtidig med klovsygen kan optræde en mundsygdom, men
medens mundsygdommen (njalbme-vikke o: mundfeil) af reneierne
ansees for en ufarlig lidelse, betragtes slubbo som en meget
farlig sygdom. Begge lidelser kan optræde hver for sig, og selv af
slubbo haardt angrebne dyr behøver ikke at have næse- eller
mundsygdommen.

Klovsygen er smitsom og som nævnt i høi grad dødelig.

Efter undersøgelser af 11. Horne er renens klovsyge en ægte
klovbrandbyld svarende til hestens og kvægets klovbrandbyld;
dog synes rensdyrets brandbyld til sine tider at kunne antage
en særdeles smitsom og ondartet karakter.

Ved tællingen i 1890—91 var Karasjok renbestand 18000
ren, medens den ved optællingen høsten 1896 var svunden
ind til 12—13000 stykker. Klubbesygen har sikkert været den
væsentligste grund til den betydelige nedgang af den tamme
renbestand.

Renpest liar optraadt blandt renen i Lappland; den iagttoges
allerede i 1893 og 1894, og i 1896 begyndte den at gribe om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free