Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lill)
TROMSØ AMT.
Gaiiarre-gjærdet gaar ifra Leinavatn til rigsgrændsen omtrent
4 km., og videre ind i Sverige til Torne-träsk ca, 7 km.,
tilsammen omtrent 11 km.
Saa er der endel rengjærder, som nu er forfaldne.
Havggavuobme-gjærdet omtrent 15 km. langt fra Gævdnjajavrre
til den vestlige del af Altevatn.
Bøkeskar-gjærdet omtrent 4 km. langt fra den midtre del af
Gævdnjajavrre til Altevatn.
Gærdnjajok-gjcerdet ca. 13 km. langt, imellem Gævdnjajavrre og
Leinavatn.
Saa er der nogle ældre gjærder ved Dødesvatn og ved
Skjæggesnes.
De her omhandlede gjærder har tilsammen været reist i en
længde af mere end 60 km.; de er opført væsentlig for at hindre
renen i at drage tilbage fra Norge over til Sverige tidligere om
høsten, end finnerne ønsker. Det er neppe rigtigt, at øiemedet
med gjærderne har været at hindre renen i for tidlig om vaaren
at komme ind i Norge.
Den største del af de i disse egne indflyttende svenske ren
er i de senere aar komne ind over grændsen saa tidlig om vaaren,
at den endnu liggende sne og isbelægget paa vandene trods
gjærderne aabner renen fri adgang til sommerbeitesmarkerne.
Finnerne har i regelen først ud paa sommeren repareret de
ved sneens tryk om vinteren beskadigede gjærder, og gjærderne*
form og beliggenhed tyder ikke paa, at formaalet er at hindre
renen i at komme til Norge om vaaren. Derimod er gjærderne
skikkede til at tvinge renen til at forblive i Norge længer ud
over hosten, end den efter sin vane eller efter sit instinkt
ellers vilde.
Finnerne hindrer saaledes ved hjælp af disse vidtstrakte
gjærder sine ren i at gaa over til Sverige, før gjærderne aabnes
om høsten; herved opnaar de at skaane vinterbeitestrækningerne
mosemarkerne paa den svenske side.
Renmosen bliver nemlig her, naar sneen gaar af den,
efterhaanden tør og sprød, mere og mere jo længere det lider udover
høsten. Den torre, sprode mos er let udsat for at ødelægges,
naar rensdyrene kommer ind over markerne og nedtramper mosen.
Renmosens nye vækst tager ikke fart, før det nedtraadte og
oprykkede mos er raadnet, og der gaar flere aar hen, før saadan
ødelæggelse gjenoprettes.
De svenske finner har derfor interesse af at hindre renen i
at komme ind over de svenske mosemarker, før disse er dækket
af sne.
Tiden, da finnerne flyttede herfra over grændsen og ind paa
svensk omraade, har for de heromhandlede finners vedkommende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
