Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG REN. 269
oprindelig været omkring midten af august, idet de i midten af
september maaned ialfald har været paa svensk grund.
Naar de her omhandlede gjærder holdes stængte til de sidste
dage af september, blir renens ophold her i landet forlænget ogsaa
om hosten udover den sædvanemæssige tid.
Nogen hjemmel til opforeisen af afstængningsgjærder har
finnerne ikke. De første gjærder er opførte for i det høieste 25
aar siden.
Før denne tid har gjærder af denne art ikke været opfort
her i landet af svenske finner, ligesaalidt som der i ældre tider
overhovedet har været noget behov for dem.
Nu benyttes antagelig kun gjærderne ved Narevuobme, Astajok
og Gaivarre.
Gjærdernes opforelse og vedligeholdelse øver en skadelig
indflydelse paa skogbestanden efter forstmændenes erklæringer.
Klager og stridigheder. Det er selvsagt, at naar tusener
af rensdyr drives over land, der ligger under kultur, da voldes
skade paa jordene, og klager over finnerne er mange og
stridighederne med dem ikke faa.
Den skade, hvorover der klages, er af forskjellig art:
rensdyrene ødelægger beiterne og slaatterne, river op tilsaaede
potet-agre og kaster sig over høstakke, og derhos ødelægger baade
finner og rensdyr skog. Klagerne er gamle, og flere love er
vedtagne for at ordne forholdet. En del af disse klager hidsættes
her fra ældre og nyere tid, hvilket maaske er den bedste maade
til at give en saavidt mulig upartisk skildring af tilstanden,
hvorhos dog bor erindres, at ved lov af 1883 er tilstanden i
nogen grad forbedret.
Fra Schnitlers eksaminationsprotokol fra 1743 hidsættes her
nogle uddrag:
Fra Astafjord (Ibbestad) heder det:
Ellers forestillede laugrettet, at disse svenske østfinner
komme dem tid efter anden for nær, endog ind til deres bumark,
hvor de have deres fæ gaaendes, dennem til trængsel, og omskjønt
bønderne forestille finnerne det og advare dem, at blive derfra,
synes dog de svenske østfinner lidet eller intet at agte det.
De svenske østfinner have ingen forlov af den norske
øvrighed, ei heller videre ret, til at sidde paa denne side af
Lands-kjølen, end at de have saa holdet det saaledes fra Arilds tid,
og ligget her i Norge, som deres forfædre for dennem gjort have.
De norske kirker søge de ikke, ei heller i trætte sager gaa de
til det norske thing, de have og ikke svaret noget i skat til den
norske øvrighed.
Fra Sørreisen og Malangen oplyser Schnitler:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
