- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
279

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNER OG REX.

Efter de af enontekisfinnerne til vedkommende lensmand
meddelte opgaver forte de i 1878 35 190 ren med sig til Tromsø
amt. Hvor liden tillid man kan have til disse opgaver, erfares
af den redegjørelse, som stiftamtmanden i Tromsø har afgivet til
det norske departement for det indre. Han beregner dels efter
opgaver fra opsynsmændene, dels efter andre kilder det samlede
antal ren, som har havt sommerbeite i amtet det nævnte aar, til
104 000, medens antallet efter finnernes eget opgivende ikke skulde
have gaaet op til stort mere end halvdelen lieraf eller 55 100.
Widmark antager for afgjort, at den af stiftamtmanden meddelte
opgave kommer det rette nærmest, og at antallet af ham ikke er
opgivet for høit, samt at finnerne fra Enontekis, som for tiden
eier omtrent 50 000 ren, ikke alene forer alle disse med sig, men
desuden en mængde andre ren, som tilhører finske finner. Fra
Enontekis kommer saaledes det forholdsvis største antal af de
ren, som i sommermaanederne opholder sig inden Tromsø amt.

Finnerne fra Juckasjärvi flytter ligeledes med sine ren til
Norge og opholder sig der i juli og august. Disse finner har i
almindelighed ord for at holde god opsigt med sine ren. De i
de senere aar fra Kautokeino til dette sogn af Lappmarken
indflyttede finner er derimod ilde anseede baade af de fastboende og
af andre finner paa grund af deres mangel paa opsigt, deres
tyv-agtighed m. ni. Forøvrigt gjælder om dette sogns finner og deres
flytningstog meget, af hvad der ovenfor er bleven anført om deres
naboer fra Enontekis.

Den opgave, som disse finner har meddelt over det antal ren,
som de har fort med sig til Norge i aaret 1878, er paatagelig
aldeles urigtig. Man tor uden fare for lav beregning kunne antage,
at antallet har udgjort henved 15 000 eller tre gange saa meget
som det, de selv har opgivet.

Skoglandet i Sverige er nu saa optaget af fastboende, at der
ikke findes rum for flere skogrener, og fjeldene i Sverige byder
ikke overalt vilkaarene for, at renerne skal kunne trives og
forblive der. Fjeldene i Lule og Pite Lappmark, især de som ligger
paa vandskillet mellem litle- og store-Luleelv og mellem denne
sidste og Piteelv, samt de, som ligger ved rigsgrændsen, danner
ypperlige renbeiter, idet der langs fjeldsiderne er en rigelig
vegetation af de græssorter og det lyng, som renerne holder af, medens
dalene er dybt indskaarne og fjeldene gaar op i boie tinder, hvor
sne og is her og der bliver liggende igjen, hvor varm sommeren
end er.

Saaledes er det ikke i Torne Lappmark. Fjeldene, som der
ikke naar nogen betydelig høide, bestaar af store
sammenhængende plateauer, paa hvilke sneen bliver liggende til i juli, og
hvor der ikke forekommer nogen egentlig græsvegetation, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free