Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EIN’NEH Ofi HEN.
281
S 12. Hvor Fred-Lyste Kobbe-Veider og Fugle-Vær findes
paa den Norske Side, for hvilke visse Undersaatter aarlig Skat
betale, skal det under saadan Straf, som den Norske Lov for
Norske Undersaatter tilholder, være de Svenske Lapper forbuden,
noget Skiotterie sammesteds at bruge eller paa anden Maade Skade
at giøre; Paa alle andre Steder bliver dennem saadant, og alt
andet Skiotterie og Fiskerie-, lige med Norske Undersaatter tilladt;
Ligesom de Norske Lapper ogsaa have samme Frihed i Lapmarken
paa den Svenske Side.
^ 13. De Svenske Lapper, som vel flytte med deres Dyr over
Grendsen ind paa Norsk Grund, men dog ikke komme til Havet
eller Fiordene, og sammesteds noget Fiskerie eller Kobbe-Skytterie
bruge, betale udi Leye for hvert 20de Dyr, som i deres Følge er,
stort og smaat af begge Kiøn, undtagen de Kalve, som udi samme
Vaar ere fødde, hvilke ikke regnes; Een Skilling Danske eller en
Styver Svensk, i Kobber-Mynt, mere ikke. Bruge de Fiskerie
eller Kobbe-Skytterie i Havet eller Fiordene paa den Norske Side,
betale de for hvert 20de Dyr, dobbelt saa meget, som oven er
meldt, det er 2 Skilling Danske, eller 2 Styver Svensk i
Kobber-Mynt. Alt saaledes at samme Aars Vaarkalve ikke regnes; meere
maa af de Svenske Lapper ikke tages, under hvad Navn eller
Skin det være vil, ey heller maa de med noget personligt Arbeide
eller Tieneste belegges.
§ 30. Endelig finder man fornoden herved at declarere, at
disse forhen stipulerede Over-Flytninger med videre deraf
dependerende Indretninger ingenlunde saaledes ere at forstaae, som: at
Konge-Rigerne, Norge eller Sverrig, derved nogen Jurisdiction eller
anden Rettighed, af hvad Navn det være kand, ind over Grendsen
i det andet Rige tilstaaes, men alleneste, saasom en Tolerantz og
reciproqve Føyelighed, der ikke vel kand undgaaes, saafremt ellers
Lapperne paa begge Sider skal staa ved Magt og in Polificis holdes
i tilbørlig Skik og Orden. Altsaa bliver den udi
Grendse-Trae-taten udnevnte og fastsatte Grendse Linie, saavel i Henseende til
Lapperne og deres Districter, som ellers betreffende de øvrige
Norske og Svenske Undersaatter og deres Districter, aldeles ved
sin fulde Kraft, saa at hverken Tidens Ælde, vedkommende
Betienteres og Undersaatters Forsømmelse, Collusioner og Indgreb,
eller nogen Hævd og Brug ind over samme Grendse (blive den
saa gammel samt af hvad Art og Beskaffenhed den vil) herudi
nogen Forandring kand eller skal giøre; Men hvert Rige skal
herefter paa sin Side af benevnte Grendse alleene og ubeskaaret
være berettiget, alle Regalia og Jura Majestatis, saavel i Geistlige
som Verdslige Sager, at øve og bruge.
Det vil sees, at dette tillæg om finnerne efter sin ordlyd
er alene en tolerantz og reciproqve føyelighed .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
