Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 ti
TROMSØ AMT
Den herlighed for kau to keinofi linerne, at taales i Finland,
mistede de i teorien i 1809, da Finland blev afstaaet til Rusland,
og i praksis ved grændsespærringen af 1852, og de fordele, som
Norge havde af kodicilen, idet de norske finner taaltes i Finland,
er nu borte.
Saalænge den fastboende befolkning var liden, medførte
bestemmelserne i traktaten af 1751 ikke saa store ulemper som
senere; finnerne havde i regelen tilstrækkelige beitesmarker for
sine rensdyr, uden at de behøvede at komme de fastboendes eien
domme for nær, om de end ofte gjorde det.
Den voksende fastboende befolkning optog efterhaanden nye
rydningspladse, og der indtraadte stadige kollisioner mellem de
fastboende og flytfinner.
De fastboende klagede over, at finnernes renhjorder anrettede
skade saavel paa deres udmark og udslaatter, som paa deres ind
mark, medens finnerne har anket over, at egne, hvor de fra
gammel tid har ladet sine dyr beite, er blevne optagne af de
fastboende.
Klagerne blev mere og mere høilydte og foranledigede i 184;i
regjeringen i Norge og regjeringen i Sverige til at nedsætte en
komite for at tage sagen under overveielse.
Forhandlingerne førte imidlertid ikke til noget resultat.
Efterat grændsen mod Rusland i 1852 var bleven spærret, blev,
som berørt, en hel del kautokeinofinner, der tidligere om vinteren
havde opholdt sig i Finland for at faa vinterbeite for sine rensdyr,
nødt til at overflytte til det svenske sogn Karesuando, hvorfra de om
sommeren drager over til Tromsø stift. Som følge heraf forøges
antallet af ren, der om sommeren beiter i dette stift, og dette gav
igjen anledningen til talrigere sammenstød mellem finnerne og
den fastboende befolkning. Klagerne over gjensidige forurettelser
blev stedse mere og mere høilydte.
i 18Hii blev der nedsat en ny mellemrigskomité, hvilken
kommission sammentraadte i Tromsø i juli 18(>B. Kommissionen
bereiste Tromsø amt, og paa bekvemme steder holdtes møder,
hvor saavel de fastboende som finner anmodedes om at afgive
mode til afgivelse af oplysninger.
Resultatet af kommissionens forhandlinger var et Udkast til
Lov angaaende Lapperne i de forenede Kongeriger Norge og Sverige
samt et Udkast til provisorisk Anordning angaaende Bevogtning af
Renhjorde og Erstatning for Skade af Ren m. v. i Tromsø Amt .
I 1871 blev samtidig fremsat for Norges storthing og Sveriges
rigsdag forslag i det væsentlige bygget paa grundlag af et forslag,
som i 18li(i var afgivet af en samme aar nedsat kommission af
norske og svenske mænd; men lovforslaget kom ikke istand, idet
det ikke vandt bifald i den svenske rigsdag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
