- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
284

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284

TROMS« AMT.

Er dom eller forlig, som kan kræves fuldbyrdet i ethvert af
rigerne, afsagt eller indgaaet i sag angaaende fællesansvar, skal
vedkommende amtmand eller landshøvding i det rige, hvori skaden
er skeet, lade belobet forskudsvis udbetale. Saadan refusion
bliver da foreløbig at udrede af offentlige midler. Hos de
erstatningspligtige kan de heromhandlede forskud inddrives paa
samme maade som for skatter bestemt.

Af betydning er bestemmelsen i denne lov 0111
fællesansvar-lighed, og at skadeserstatningen i det ene land kan inddrives i det
andet.

I Norge er det ikke godt muligt at holde eksekution i ren;
dels er renen ofte mager og lidet værdifuld, naar den kommer
til Norge, og derhos er det ikke godt muligt uden finnernes hjælp
at vide, hvem den ren tilhører, som man træffer paa, og finnerne
kan unddrage sig sine forpligtelser ved ikke at lade sig finde.
1 Sverige 0111 vinteren er det let at faa inddrevet
skadeserstatningen sammen med anden skat.

Pastor Stockfleth, som ansees for den mest entusiastiske
forsvarer for fjeldfinnerne, har i sin bog Bidrag til kundskab om
finnerne , pag. 302 i et udkast til love foreslaaet i £ li, at
solidarisk ansvar for skadeserstatning paahviler samtlige de finner,
som horer til en by eller udgjør et selskab.

Man har ikke kunnet udfinde nogen anden udvei eller noget
middel, hvorved det kunde blive muligt for den fastboende at
føre bevis for, hvo der eier de ren, ved hvilke skade er forøvet,
ytrer Friis. Renen lader sig af den uøvede nemlig ikke saa let
fange, og selv om man fanger den, er det vel meget sjelden, at
nogen fremmed af mærkerne i ørene kan kjende, hvem der er
dyrets eller dyrenes eier. Finnen maa derfor bringes til selv at
melde de fornødne oplysninger, og dette vil det først blive hver
enkelt magtpaaliggende at gjöre, naar han derved kan fri sig selv
eller dog bidrage til, at de erstatningsbeløb, hvorom det gjælder,
af ham kun blir at udrede med en vis andel, naar han nemlig
kan oplyse, hvilke de andre er, hvis ren liar været med at anrette
skaden . At bevisførelsen uden dette middel som oftest vil være
umulig, kan ikke benægtes, og selv den ivrigste forsvarer af
nomadefinnen kan neppe nogensinde faa freden afsluttet mellem
de stridende parter paa andre vilkaar end at gaa ind paa
fælles-ansvarligheden.

Loven af 2den juni 1883 har i væsentlig grad lettet de
fastboende adgangen til at faa skade ved ren erstattet, og i
almindelighed er de fastboende tilfredse med loven, naar undtages endel
opsiddere i de indre dele af amtet, som mener, at loven forlidet
beskytter deres havnegange. Hvor der blot er tale om skade paa
ager, eng og egentlig indmark, har finnerne i regelen vist sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free