Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKHYGMNG.
297
ilinger i 1832 og 1834, idet rydningsverket baade i Maalselvdalen
og i Bardo havde taget et mærkeligt opsving fra 1820 af. I 182b
optoges der saaledes ikke mindre end 21 rvdningspladse, der i
tidernes løb er blevne til gaarde, der føder 20—30 stkr. storfæ
og 100 stkr. sauer og ligesaa mange gjeder.
Amtmand Blom skriver i 1827:
Paa denne maade ér i en for 40 aar siden øde egn opryddet
98, tildels betydelige jordbrug, hvorved 1 28 familier finder næring,
og hvis velstand vil gaa fremad, da den er bygget paa de
usvigeligste fundamenter, arbeidsomhed, orden og sparsommelighed. I
folge sammenlignings-forretningerne er de jordbrug, hvis frihedsaar
var udloben i 1819, ved hovedmatrikuleringskommissionen givne
en samlet skyldtakst af 20 821 spd. 4 mk. 17 i? og en
matrikul-skyld af 52 skylddaler 8 f;.
Ved kgl. resol. af 2Hde juni 1821 blev bestemt, at et kapel
kunde opfores paa Kir hemnen i Bardo. Kapellet blev indviet 1829.
Bardo kapelsogn vedblev at være forenet med Ibbestad, hvis
sognepræst to gange om aaret holdt gudstjeneste i kapellet, indtil
det 1853 som annekssogn forenedes med Maalselven til et
sognekald. Maalselven horte oprindelig til Lenviken.
Fra begyndelsen af var Bardodalen i kommunal henseende
forenet med Ibbestad. Efter sognets udskillen i 1853 blev Bardo
eget formandskabsdistrikt med selvstændig herredsstyrelse og i
1855 modte paa amtsformandskabet Bardos ordforer.
Amtsformandskabet i 1855 gav et bidrag til at farbargjore
enkelte vanskelige veistykker. Fra 1860 af ydedes fra det
offentlige og fra amtet større bidrag til veie. Hovedveie fører nu ned
til kysten saavel gjennem Salangsdalen som gjennem
Maalselvdalen ; gode, vel oparbeidede veie sætter de øverste gaarde i
forbindelse med disse hovedveie.
Bardo havde i 1891 13H2 indbyggere i 189 beboede huse.
Der er omtr. 220 særskilt matrikulerede brug, der føder 204
heste, 1348 storfæ, 1845 smaafæ.
Der saaes 18H hektoliter byg og 595 hektoliter poteter.
Maalselven havde i 1891 3311 indbyggere i 499 beboede
huse. Der er 390 særskilt matrikulerede brug, der foder 377
heste, 2802 storfæ, 3li71 smaafæ. Der saaes 370 hl. bvg og
1431 hl. poteter.
Bardodalens befolkning reiste i 1891 til minde om dalens
rydning en støtte paa grændseskillet mellem de først ryddede
gaarde, Elvevold (Kaibækken) og Eggen. Støtten er af poleret
granit, omtr. 9 fod høi, omgiven af et galvaniseret jerngitter;
den staar paa et muret fundament og er delt i 3 dele, øverst
med et tilspidset endestykke. Forsiden har følgende inskription
i guld:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
