Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
TROMSØ AMT.
1791—1891.
Bardodalens første Rydningsmænd
Jon Simonsen Kulbækken og Ole Olsen Brandvold
kom med sine Hustruer og bosatte sig her 1791.
Foged i Senjen og Tromsø Fogderi
Jens Holmboe
foranledigede og medvirkede til Dalens Bebyggelse.
En taknemlig Efterslægt reiste denne Mindestotte 25de Juli 1891.
Om bebygningen i Reisen (Sørreisen) skriver Schnitler i 1743:
I Reisenfjord bor folk til midten, nemlig til Strømmen, ikke
der indenfor. Østenfor fjordene op i landet bor ingen, uden
1 mand Va mil østen for Salangsfj orden.»
Ogsaa Balsfjordens herred er først bebygget i senere tid.
Vistnok har den ydre del af fjorden længe havt beboere, men den
indre del af fjorden, det egentlige Balsfjord herred, betragtedes
længe som et slags bygdealmenning, hvor man fra Tromsøsundets
præstegjeld hentede ved, bark og næver samt kreaturfor.
I Schnitlers examinationsprotokol gives af præsten H. J/n/i/
hans en forklaring om Balsfjorden og dens opsiddere i aaret 174.’!.
Indtil faa aar her foran haver et stort stykke, omtrent 2 mil
fra fjordbotn udad, ligget øde, undertiden beboet af et par finner,
og har altid den nordre side sorteret under Tromsøpræsten i følge
det lille kobbeveide, som præsten efter gammel fundatz har været
tillagt men nu aldeles af de svenske lapper ødelagt.
For faa aar siden haver sat sig der nogle fattige familier og
opryddet her og der nogle flecker, som nu for kort tid er bleven
lagt for landskyld omtrent 7 ä 8 i tallet. Inde i fjordbotn har man
til denne tid havt nogen nødtørftig tømmerskog som en almending.
I Nordkjosen har man reserveret en liden fleck omtrent Va
eller et hundrede stok til kirkens nødtørft, men siges nu afbrændt
af de svenske lapper, om af vaade eller ondskab vides ikke.
Leopold von Buch skriver i 1807 om Balsfjorden, at der for
30 aar siden kun boede 5 familier, men at der nu er henimod 700.
Det antages som nogenlunde sikkert, at der før omkring aar
1700 ingen bebyggelse var i Balsfjorden. Nationaliteterne er nu
i fjorden fordelt paa den maade, at der i den yderste del af
fjorden er mest folk af norsk herkomst, i den midtre del væsentlig
finner, og i den inderste del er befolkningen stærkt opblandet
med kvæner og svensker. Nordmændene har sandsynligvis
fortrængt finnerne fra den ydre del af fjorden, medens der fra Sverige
er kommet kvæner.
Om bebygningen i 1 743 af Tromsøsundets præstegjeld skriver
Schnitler:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
