Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
TROMSØ AMT.
Lyngenfjorden var i begyndelsen af forrige aarhundrede saa
lidet beboet, at endnu i 1720 Lyngen og Ulfsfjord blev betjent
fra Karlso, og Kariso selv var kun et anneks til Tromsø.
Missionærernes berettigede iver fik først Karlsø udskilt fra
Tromsø og gjort det til et eget præstegjeld ; efter kvænernes
ankomst skiltes igjen Lyngen fra Karlsø.
I 1801 bestod Lyngens menighed allerede af 1728 mennesker;
den var altsaa ikke af de mindste i Norge; blandt dem var kun
104 nordmænd; de øvrige for det meste virkelige finner (kvæner),
som boede i huse som nordmænd, og dyrkede marken.
Schnitler skriver om bebygningen af Skjervø præstegjeld:
Bøndergaarde ligge paa søebredderne af øerne, item langs
med søekanterne paa begge sider af Rotsund og Maursund strøvis
langt fra hinanden, dernæst paa begge sider af Reisenfjord og ’ i
mil op efter Reisen elv; i Strømsfjord ikke uden 2 gaarde paa
nordre side nær ved gabet; paa begge sider af Oxfjord indtil
botn, og 1 ved Oxfjordvatn. Ingen bor høiere op eller dybere
ind i landet, nemlig over den førberørte l/t mil efter Reisen elv;
ingen efter Botn elv; ingen østenfor Oxfjordvatn, men det indre
land indehaves af de svenske østfinner om sommeren, og er ganske
forladt om vinteren,
I Reisens hovedfjord er ingen nordmands gaarde men
alene 8 kvæners, som fra Torne Lappmark er komne; deres gaarder,
hvilke de tildels selv have ryddet, tildels af norske sjøfinner faaet.
I Strøms indfjord er kun 2 nordmænds, ingen kvæns ellers fins
gaarder. I Oxfjord er ingen nordmands, men 2 kvæners gaarde,
som have været jorder af finner ryddede. I Rotsund og Maursund
er det mest nordmænd, som bo.
Vækstlivet.
Spredning af fro. I Tromsø amt, hvor store strækninger
først er bebygget i forholdsvis sen tid, er der flere steder
anledning til at se den indflydelse, som kulturen og husdyrene har
paa udbredelsen af planternes frø og derved af selve planterne.
Norman har i sine arbeider over den arktiske flora samlet
mange iagttagelser ei alene over den maade, hvorpaa planternes
frø spredes ved husdyrene og ved kulturen, men ogsaa ved
fuglene, ved elvene og havstrømmene.
Havstrømmene fører med sig store masser af tarer, som
rykkes op i storm og føres af strømmen fra strand til strand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
